Dato: 7. januar 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Basnæs den 7 Januar 1866 [1867]

Kjære Fru Melchior!

Et glædeligt Nytaar! nu ere vi allerede en Uge henne i Aaret og jeg sidder endnu her paa Landet, saa temmelig indsneet, uvis om hvorledes det vil gaae med Reise til Byen i denne Uge. Jeg har ikke ret kundet nyde Juletiden og maatte paa det store Bal vi havde her tredie Juledag, tidligt fjerne mig da mine Tænder murrede og jeg stadigt følte mig nerveus. Med Familien paa Basnæs var jeg indbudt til flere Nabogaarde, men at komme der, var det ikke at tænke paa; for nu ikke at sidde alene tog jeg over paa Holsteinborg, men Dagen, som bragte Nytaarsaften, blev den ældste Datter paa Holsteinborg syg, Forældrene var hos hende, jeg trak mig om Aftenen tilbage paa mit Værelse, det var den meest stille Nytaarsaften jeg har oplevet, med Undtagelse af den Nytaarsaften i Berlin jeg omtaler i mit Livs Eventyr. Imidlertid gleed vi ind i det nye Aar, men dette er begyndt med at slaae mig slemt over Fingrene. Det skulde dog vel intet ondt Varsel være for hvad Aaret har isinde med mig. Een af Dagene jeg var paa Holsteinborg brændte jeg saaledes paa Kakkelovnen een af mine Fingere, saa at jeg hele Natten maatte ligge med Gullerods Omslag paa. - Fingeren kom sig imidlertid snart, men nu i Fredags, jeg reiste fra Holsteinborg her til Basnæs, var jeg netop i Vognen og vilde slaae ned foran mig, da fik jeg een af Fingrene paa venstre Haand ind i en Sprække; Vognen gik i, og nappede ikke blot Huden af, men et lille Stykke Kjød ud af Fingerspidsen, det smertede voldsomt, men jeg kjørte dog og først paa Basnæs fik jeg Fingeren badet, men endnu i Dag, tredie Dag derefter, piner den mig. Vind og Veir er for slet til for en Fingers Skyld at sende Bud efter Lægen; i denne Eftermiddag er ingen Post indtruffet, vi savne Breve og Aviser for igaar og antage at Jernbanen paa et eller andet Sted er ufremkommelig! nu høre vi Intet før imorgen Aften Klokken 6; det har man af at være paa Landet om Vinteren. Paa Gaunø hos Baron Totts var stort Bal den 2den Januar; Fru Scavenius og hendes Datter bragte mig derfra en Hilsen fra Robert Watt, som de der havde seet og talt med; han havde saa smukt og hjerteligt talt om mig, at det fornøiede Fru Scavenius at bringe mig hans Hilsen. - Seer De Watt da hils ham igjen. Bloch har skrevet mig til, men det hører nu allerede til forrrige Aar og jeg tænker tidt paa ham. Hvorledes lever vel Niels Ebbesen? De maa endelig takke Deres Mand for hans kjære Skrivelse til mig, og selv være De takket for den ikke ringe Deel De tilføiede uagtet Deres Øine var angrebne. Jeg vil dog haabe at disse er igjen bedre. De vil hilse de Forlovede og de andre Børn! De vil hilse Lunds, ligesom ogsaa Deres Broder og hans Hustru; der ere saa Mange jeg gjerne gad sende Hilsener til, fEx Frøken Caroch, Frøken Jette Melchior & & - Nu længes jeg efter at see Dem Alle igjen, samles med Dem og fornemme Bylivet. Jonas Collin følger med Bergsøe til Rom men kommer om to Maaneder her tilbage igjen. Jeg tænker saa smaat paa, en 4 Ugers Tid at besøge Paris ved Udstillingens Aabning, der maa jo blive en stor Deel Nyt og Interessant at see. Jeg fik ved Juletid her paa Basnæs, et smukt hjerteligt Brev fra den kjære Kronprinds, og i disse Dage har jeg faaet et lignende hjerteligt Brev fra en Mand i Jylland der nylig har læst mine sidste Eventyr, ligesom ogsaa mit Livs Historie og med uendelig Deeltagelse udtaler sig; det er en Deel af det Glædelige jeg har fundet her paa Landet. Jeg har imidlertid Intet skrevet, kun afbetalt en stor Brev-Gjæld jeg var i; ikke færre end 16 Breve til Ind- og Udlandet har jeg afsendt, det er at flyve med let Hjerte ind i det nye Aar. Tak for alt Godt.

Deres hjerteligt hengivne, ærbødige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad