Dato: 10. april 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 10 April 1867

Kjære Fru Ingemann!

Igaar var jeg paa Udstillingen og talte der med Etats­raad Rothe fra Sorø, vi talte naturligviis om Dem, og han lovede mig at bringe Dem hjertelig Hilsen. Jeg tænker imidlertid ligesaa tidlig at kunne bringe den i et Brev, det er allerede længe siden jeg skrev. Professor Harder traf jeg forleden ogsaa paa Udstillingen og vi talte ligesaa om Dem og Sorø, han lovede at besøge mig, men kom ikke, har aldrig besøgt mig, uagtet jeg stadigt stiger op til ham naar jeg er i Sorø; naa, det er en Eiendommelighed hos ham og ingen Uvenlighed. De kommer, desværre, jo ikke til Udstillingen, der er Meget De vilde glædes ved. Blochs Osterie-Scene har jeg tidligere talt til Dem om, det er et friskt levende Billede med deilige Farver, hans Fremstilling af Maries Besøg hos Elisabeth vil maaske af Dem sættes endnu høiere. Man seer saa lidt af Madonnas Ansigt, det er en aldeles forkortet Profil og dog er hun saa deilig. Neumann har givet et herligt naturtro Billed: Stranden ved Gilleleie, Bølgerne ere saa klare, saa gjennemsigtige, man seer Tangen og Søgræs­set som de føre med sig; Steen og Sand er saa vaadt at man har Virkeligheden for sig. Sonne har givet et deiligt Bil­led: Sacramentet bæres forbi og fra Altanerne lyses med Lampe for Processionen, det er saa følt og stemningsfuldt, ligesaa et Billed af ham hvor Nonnerne gaae i deres Kloster­have, deres Livshistorie er at læse i Blik og Udtryk, en ung Nonne spiller Luth, det er som hørte man den veemodsfulde Melodie fuld af gamle Minder. Men aldeles uheldigt er hans Billed af "Ingemann modtager Guldhornet"; det er ikke Ingemanns Skikkelse, og han staar saa galt paa sine Been at han maa falde ned af Trappen, i Døren seer man Fru Ingemann man forstaar det er hende, men man seer det aldeles ikke. Marstrands Portræt af Gade er ogsaa uheldigt, eller rettere sagt, høist uskjønt, han seer ud som en drikfældig Kobbersmed; neida har Bissen givet et gan­ske andet Billed, nemlig Gades Buste, hvor er den ædel og liig ! - Læssøes Billede af den græske Konges Slot i Athen er som alle Læssøes Billeder aldeles koldt og dertil kom­mer at Slottet kaster Slag-Skygge, men ikke et eneste af Træerne. Der ere flere Billeder jeg har Lyst til at tale med Dem om, men skriftligt trætter det.. Min Fødselsdag den 2den April gik ganske festligt. Da jeg imorgenstunderi kom ind i min Stue, overraskedes jeg ved at finde et stort smukt nøddetræes Skrivebord, det var fra Fru Melchior og Fru Henriques; jeg fik en Masse Blomster, saa at min Stue blev en heel Blomsterhave; der kom Blomster fra Grevinde Frijs, Grevinde Holstein, Fru Puggaard, Juliette Price, Hartmanns, Vindings etc etc. Middagen til­bragte jeg hos Melchiors hvor en smuk Sang af P. Hansen blev afsjungen, Hr. Melchior udbragte min Skaal, Redac­teurerne Bille og Ploug holdt ogsaa Taler og sagde mig Venligheder. Jeg flyver imorgen til Paris, vil jeg derhen maa jeg nok ile, thi det seer ud til Krig og strænge Dage, jeg vil nu, selvom Freden raader, være hjemme igjen i Mai, og kan altsaa ikke udsætte en Dag. Hvorfor jeg vil afsted kan jeg igrunden ikke gjøre mig selv klart, thi jeg holder ikke af Paris, men det kribler i mig, som det kribler i Trækfugle, jeg maa afsted og skal jeg det, da, som sagt er der ingen Hviletid, jeg kunde jo nok komme nogle Timer til Sorø paa Udfarten, men det er forlidt, jeg vil hellere hilse paa Hjemmet ved om et Par Uger at være i Sorø paa Hjemfarten, og da staaer Bøgen vist i Spring, da har Haven Blomster og De har det samme kjærlige Sind for mig som i Aaringer, er mig deeltagende god! Hils Deres tro hengivne Sophie" hun er en trofast Sjæl.

Jeg har næsten fuldendt et nyt Eventyr, "Gudfaders Bil­ledbog eller Kjøbenhavns Liv og Levned"; de gamle Tran­lamper fortælle for de nye Gaslygter, den første Aften disse brænde i Kjøbenhavn Alt hvad de og deres Familie op til Tip-tippe-tip Oldemoer Lykten har seet og Gudfader illustrerer, han veed endnu mere end Lygterne, og saaledes fremlyse Kjøbenhavns betydeligste Begivenheder; Sandbun­ken der blev Tyvsholm, hvor Absalon reiste sit Axelshuus bliver Kongeborg og tilsidst Aandens, Kunstens Sæde : Thorvaldsens Musæum.Gud glæde og velsigne Dem kjære Fru Ingemann! De er saa tidt i min Tanke, uagtet De ikke ved Brev seer Sort paa Hvidt derfor.

Deres taknemlig hengivne H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus