Paris den 26 April 1867
Kjære Fru Melchior!
Deres Brev var, som jeg turde tro, det første jeg modtog i Paris, inderlig Tak derfor! senere har jeg modtaget Brev fra Fru Collin, ellers veed jeg Intet fra Hjemmet og alle danske Aviser jeg seer ere gamle. Vil De takke Deres Svoger for Brevet han forundte mig, jeg har imidlertid endnu ikke benyttet det og veed heller ikke om det skeer, da Manden jo først er hjemme ved Maanedens Begyndelse og jeg tænker allerede paa at forlade Paris; det sker vist om otte Dage, fredeligt seer det ikke ud, og det var ubehageligt om jeg maatte lægge Veien hjem over Engeland og tilsøes. Vejret er stadigt slet, det er meget koldt og altid Regnveir, der er heller ikke stor Trængsel paa Udstillingen, der nu meer og meer udfolder sig! jeg træffer der Bekjendter fra alle Lande og især ere Engelændere meget efter at erholde min Autograph; jeg maa hvert Øieblik skrive dem mit Navn eller et Par Ord. Iforgaars stod i "Le Temps" et venligt Stykke om mit Ophold; her; i flere Blade er det omtalt, og jeg kjender Ingen der skriver! med Wolfhagen, Grøns og Watt er jeg meest sammen, men det har endnu ikke været Veir til at vi have seet os istand til at komme udenfor Paris. Igaar spiiste vi sammen og gik den meeste Deel af Dagen paa Udstillingen hvor jeg mødte Prinds Oskar, som kjendte mig og venligt rakte mig Haanden, i Dag vente vi Kongen af Grækenland og troe at han imorgen besøger Udstillingen, den græske Afdeling fører lige ind til den danske og man venter derfor der strax hans Besøg. Wolffhagen bad mig skrive et Par Ord, der kunne anbringes paa den Bue, som danner Grændseskjællet mellem Danmark og Grækenland, jeg improviserede strax to Linier, om de nu blive benyttede eller ei, veed jeg ikke, her ere de:
Her Grækenlands Vaaben og Danmarks Flag
Dig hilse og føle Dit Hjertes Slag.
Hver Dag sees nye Landsmænd og Landsmandinder; sædvanligviis træffes man i den danske Afdeling eller i à Portas lille Kaffé som ret er pyntet med Blomster og Dannebrogs Flag. Igaar mødte jeg der Grev Christian Moltke med Kone, en født Danneskjold; ligesaa Grev Tott fra Gavnø med Frue og Lægen Konferenzraad Lund med Frue. Den oldnordiske Deel i vor Afdeling er interessant; Maler og Billedhugger Kunst kunne have været rigere og det eneste Stykke af Marstrand:Hages Familie, hvor Drengen viser frem et Billede med en Moppe gjøres der mange Bemærkninger over. Bing har aldeles Intet sendt. Min Buste har Wolffhagen tre Gange u[d]trykkelig forlangt, men Bissen har ikke opfyldt dette Forlangende men sendt af Gips Munch og Bjørnstjerne, saa at dansk Literatur kun antydes ved tonorske Digtere; man kunde da have sendt Ingemann eller Heiberg. Vore danske Meubler vække Opmærksomhed ved deres Skjønhed og Billighed; i det hele taget er Alt i den danske Afdeling sat til for ringe Priser. Fra om Morgenen Klokken 9 til Klokken 7 naar jeg spiser til Middag, er jeg evig og altid paa Vandring, saa at jeg efter Bordet føler mig saa træt, at jeg ikke har Lyst at søge Theatret hvor Forestillingen, som De veed, ender ved Midnat. De nye Stykker ere heller ikke af stor Betydning. Aftenen kan heller ikke nydes i det Fri, da det er koldt og raat, Regnen strømmer ned, hele Boulevarder er en rødlig Vælling at gaae i; Mængden af Vogne der i denne Tid krydse hinanden, er som om man gik i London, man maa staae flere Minutter for at slippe over Gaden og det er næsten livsfarligt.
Paris den 30 April 1867
Et Par Dage ere gaaede siden jeg skrev Ovenstaaende; igaar først kom Kongen af Grækenland; nogle faae Danske vare ude at modtage ham, man vidste ikke Tiden han kom; jeg var derfor ikke med; i Dag ventedes han paa Udstillingen, jeg tog derud i denne vedvarende øsende Regn, men jeg hørte at Kong Georg reiser i Dag strax til London for at besøge sin Søster om hvis Bedring Efterretningerne her ikke ere gunstige; om tre Dage ventes han her tilbage. Det var min Bestemmelse at forlade Paris overmorgen og tage lige hjem; men idag lyde Efterretningerne om Krig og Fred, saa særdeles fredelige at jeg har lovet mine mange Venner at blive her nogle Dage endnu og gaaer maaskee da efter Indbydelse af Hr Jürgensen i Locle, hjem over Jurabjergene, og bliver der en 8 Dage. Jeg har samtidig med dette Brev sendt en Skrivelse til Collin at sende mig til Calon (vor Consul) lidt flere Penge end jeg tog med, komme disse ikke senest Tirsdag anseer jeg det for en Fingerpeg ikke at gaae til Schweitz men strax reise hjem og da er jeg, om Gud vil, i Kjøbenhavn om ikke mange Dage. I Formiddags paa Udstillingen blev jeg standset af en Dame der tiltalte mig paa halv svensk halv engelsk, hun kjendte mig efter Portræt og sagde at hun særdeles yndede mine Skrifter og kunde ikke lade mig gaae forbi uden at tiltale mig og præsentere sin Mand. Denne var kulsort, baade i Klæder og Skind, en Neger, men den meget berømte tragiske Skuespiller Aldridge, der optræder paa Odéon. Konen var særdeles hvid, meget elegant, og Folk stode stille og saae paa vort Møde.
Hils paa det hjerteligste Deres Mand og Børn. Brev kan jeg endnu erholde her til Tirsdag men efter den Tid er det usikkert om jeg faaer noget Brev før det kommer hjemsendt. Deres Datter og Svigersøn er vel nu paa Veien til Danmark! Gud lad os mødes sunde og glade; gid Fred og Ro hvile over Landene og at Sommeren snart kommer klar og varm. Deres taknemlig hengivne
H. C. Andersen.
