H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 22. juni 1838

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: kjærlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 22. juni 1838
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 71. Fra H. C. Andersen. Kjøbenhavn den 22 Juni 1838.

Det var søsterligt smukt af Dem at De skrev hjem til mig med Faderen; jeg havde ventet et lille Epistel den Dag De reiste, men da intet kom blev jeg lidt menneskefjendsk, hvilken Bitterhed dog reent bortduftede i det jeg fik Deres Epistel fra Castello del isola sacerdotale,910 eller hvad det hedder i Melodiernes Tungemaal. Hils Fru Stampe ret hjerteligt og smukt fra mig, jeg glæder mig særdeles til at blive nogle Dage hjemme i hendes Hjem, men før den 6 Juli, kommer jeg ingenlunde afsted, da jeg har lovet at hjælpe Skuespillerne med at sætte: En Ødeland911 i Scene. Dette Stykke, dersom det bliver opført, kommer ei tidligere frem, end den 5 Juli og det vil da sige, dersom Storførsten er reist. Jeg skal imidlertid Postdagen forud tage mig den Frihed at mælde min Ankomst. - Om Storførsten og Keiseren912 dreier al Konversation sig herinde, Gaderne vrimle allerede af Russere, og Sundet af deres flydende Caserner. Min Kjærlighed til Havet er nu gaaet saa vidt, at jeg paa min gamle Alder har taget en Svømmelærer.913 »Nur ein Geiger!«914 er kommet fra Braunsweig, nydelig udstyret, min Biographie er skrevet med megen Kjærlighed mod mig men lidt for haard mod Hertz og Meisling.915 Den vil vist interessere Dem at læse. Eventyr for Børn komme i næste Maaned med smaa Billeder.916 I disse Dage har jeg fuldendt et nyt: Gaaseurten,917 der er ganske rørende, jeg haaber den lokker Dugg fra alle blaae Øine, ja maaskee endogsaa de brune; dog det er jo sandt, De har blaa, ikke brune;918 altid, naar jeg ikke seer Dem, er Deres Billede for mig med mørke , kloge Øine, det svarer slet ikke til Deres Individualitet at gaae om i Verden blaaøiet. Hornemanns skrev igaar til Baronessen, men jeg kan dog her tilføie en Hilsen. De skulde see hvilket deiligt chinesisk Træ der i denne Tid blomstrer i den botaniske Have,919 Blomsten ligner, Guldregn men er større og har yppigere Classer, Farven er lilla, og Duften saa sydlig aromatisk at jeg ved Nærheden deraf drømte mig bort fra det kolde, mørke Norden. Nu begynder jeg ordenligt at længes efter den kjære Broder Christian, deels for min egen Skyld dels for Deres, at De snart kan komme »Kanalvägen«, see Nabolandets Skjønhed, der i smukt Veir vil gjøre sin Virkning paa Dem. Frøken Bræmer vil vist behage Dem, jeg længes nu allerede efter at De var her tilbage igjen, dog saa var det Efteraar, saa vare vi igjen omspundne af Taage og Styrtebad! - Deres Fader har jeg ikke seet endnu da jeg uheldigviis er kommet i den Time han spiller den Usynlige. Fra Ingeborg skal jeg hilse Dem, hun sværmer derude ved den aabne Strand, ligesom den tegnerske920 men hun har sin Frithiof og alle de smaa Navneforplantere om sig. De er dog lidt flittig derude? Griber et smukt Skypartie i Flugten og binder det paa Lærredet? Skizzerer en knudret Eeg med nogle Krager, eller en Seiler i Præstø-Bugt!

Det er sandt: Capri921 fik jeg da ikke, men den kan vel komme. Nu en smuk Bouquet af Hilsener, Rosen deri overrækker De Baronessen og de andre Blomster uddeles efter Behag. il fratello!

[Udskrift] Frøken Henriette Wulff

paa Nysø ved Præstø.

frit.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling