Dato: 7. maj 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

576. Til E. Collin.

Paris den 7de Mai 1867.

Kjære Ven!

Igaar fik jeg fra Calon Deres første Brev og i Dag til morgen hentede jeg hos ham det andet med Vexelen, som jeg da strax tog i Penge, saa har jeg dem og reiser mere tryg, uagtet Jürgensen som er her bad mig vise sig den Tjeneste at modtage Penge, som jeg da kunde udbetale i Kjøbenhavn. Lignende Tilbud fik jeg, om jeg vilde, paa 1000 Frank, af Groserer Grøn; i Forlegenhed synes jeg ikke at kunne komme. Men bedst er dog bedst: at holde sig til sit Eget. Imorgen om Gud vil, forlader jeg Paris, gaaer over Dijon til Neuchatel og bliver nogle Dage ved Genfersøen; Jules Jürgensen er paa Tirsdag i Locle og jeg vil da Tirsdag eller Onsdag indtræffe der og bliver hos ham i otte Dage, reiser da over Frankfurth og Hanover ligehjem. I de sidste tre Dage have vi faaet stærk Varme, Solen brænder som i fjor i Lissabon, jeg ligger om Natten kun med eet Lagen over mig. Varmen væl­ter med Eet ned. I Le Locle siger Jürgensen vil jeg faae det koldt og skal igjen have i Kakkelovnen. Forleden havde Skandinaverne arangeret en smuk Fest for mig i Palais royal, der var drapperet med Landenes Flag og Kongernes Portrætter. Min Skaal blev udbragt paa Vers og i Prosa, en dansk Sang afsjunget; Wolffhagen udbragte Christian den IXdes og Kong Carls Skaal, en Svensker oplæste et særdeles varmt følt Digt til Danmarks Skaal, jeg læste for dem »Sommerfuglen« og »Det er ganske vist« og fik 9 Gange Hurra.–Igaar talte jeg med Kongen af Grækenland, der hjerte­ligt trykkede min Haand og takkede for de to Linier der i Expositions Byg­ningen hilsede ham ved hans Indtrædelse fra Grækenland til Danmark.

Han tog Frokost i vor lille danske Caffe og fik Rugbrød; man antog ham der, for en Kammerad af Lieutenant Funch og vidste først senere at det var Kongen.–Alle Mennesker har været hos Keiseren, jeg aldrig, jeg vil ikke bede Moltke derom, han skal spørgemig[;] det har man overalt gjort, jeg vil ikke søge og bede om en Naade640, som jeg sætter stor Priis paa, men som altid er blevet forundt mig uden at jeg har søgt om den641. Vore Diplo­mater ere ikke høit begavede. Jeg veed nok Theodor stiller Leon Moltke høit, men det er intet Beviis. Hans Frue, tydsk af Fødsel, er meget elsk­værdig og har ret godt lært at tale Dansk. Det bedrøver mig meget at De har Angst for Jonas og Jeg er ogsaa kjed over at han saaledes gjør sig Hjemreisen saa tarvelig; Bergsøe, for hvis Skyld han reiste burde have sørget for at han fik en behagelig Hjemreise, som vist Udreisen har været det Gid Jonas var kommet til Paris, jeg havde da bedet ham om at være642 min Gjæst og vilde have været glad derved. Havde jeg tænkt mig at han var endnu i Wien saaledes at et Brev fra mig kunde have naaet ham, da havde jeg sendt ham en Indbydelse, nu bliver det kun en Hilsen. I dette Øieblik kommer Jeg hjem fra Udstillingen hvor jeg nu i tre Uger daglig har været og er al­deles hjemme; jeg finder at Bygmesteren har været mageløs heldig, jeg finder alle Udtalelser mod Bygningen som der er bragt i Bladene forunder­ligt strenge. Hvert lille Rum er benyttet smukt og godt, det er en af lang Cirkel [Indtegnet en cirkel efter ordet Cirkel, Som H.C.Andersen har tegnet for at illustrere tekstens mening] med en Have midt i, hver Radie er et Kongerige fra Indien til Danmark, men vi ere for ringe representered [; ] Marstrands Billede af Fru Hage og Børn gjøres Bemærkninger over, Fru Jerichau og Jerichau er Danmark[;] Munch og Bjørnstjerne representere dansk poesi, Jeg findes i den franske og engelske Afdeling mellem Bøger[.] Glæd mig med Brev (ogsaa Deres Kone), i Locle, (Neufchatel i Schweitz). Vil Gud sees vi snart. Hils vore Kjære.

Deres Ven

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost