Dato: 12. maj 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Neuchatel den 12 Mai 1867.

Kjære Fru Scavenius!

Dette Brev haaber jeg finder Dem og Deres Børn glade og vel paa det smukke Basnæs, hvor dog nu Foraaret maa være indtruffet; de første 14 Dage jeg tilbragte i Paris var der særdeles koldt og næsten atid Regn, Gaderne saae ud som flød de med rød Vælling; de sidste otte Dage blev det aldeles Sommer, men saa varmt at Overgangen blev altfor stor! Dagligt besøgte jeg Udstillings Bygningen, som forekommer mig særdeles vel udtænkt og opført; fra de forskjellige Indgange der hver fører gjennem sit Kongerige kommer man til det indre, en aaben Blomsterhave, og over hver Port kan man læse det Rige man gaar ind i; Danmark og Grækenland have samme Port, Portugal er vor Nabo til Venstre Og Sverrig-Norge til Høiere. Vor Maleri=Samling kunde være mere Udsøgt, der er kun eet Stykke (Samson) af Bloch og eet Søstykke (ved Sagen) af Sørensen, Fru jerichau og Gertner har det Meeste. Min Huusvert i Kjøbenhavn A-Porta har i den danske Afdeling en lille Café, hvor tre prægtige Dannebrogs Flag vaie, her kan man spise dansk Rugbrød og faae bayerisk Øl hjemme fra, ligesom Rosenborg=Sodavand. Her er altid opfyldt af danske; en Dag traf jeg der Christan Moltke med sin Frue, født Daneskjold ligesom Baron og Baronesse Toot! Kong Georg tog ogsaa her sin Frokost, A-Porta vidste slet ikke at det var den unge Konge han beværtede. Ved Kongens Besøg, havde man bedet mig skrive nogle Ord der mellem græske og danske prangede over den Port som førte fra den græske Afdeling ind i den danske: Her Grækenlands Vaaben og Danmarks Flag Dig hilse og føle dit Hjerteslag. Tæt op til Udstillings Bygningen ligger Bygninger, som vare de flyttede fra alle Verdens Lande. Gustav Wasas Huus fra Dalarne, Vicekongens Villa fra Ægypten, men hvad der er deiligst er her en aflukket have hvor man finder de deiligste Blomster og de meest sjældne Træer, her er en grotte hvor Daglyset kommer ind gjennem store Glaskasser hvori svømme fiske, man er som paa Havets Bund; imidlertid var Opholdet i Paris meget trættende, Afstandene ere saa store og tidt var det ikke muligt at finde en Vogn; én Dag gik jeg derude fra Klokken elleve til henimod sex, jeg var uendeligt træt og da jeg saa vilde hjem, nødtes jeg til at gaae hele den halvmile lange vei. Meget dyrt er der ogsaa, jeg maatte den første Nat jeg kom, og for at være sikker paa at finde Plads, tog ind i Grand Hotel ved Magdalenen, betale 18 Frank med service for et værelse i tredie etage; senere fandt jeg da et Hotel hvor jeg boede for 6 Frank daglig. De Svenske, Norske og Danske gav en smuk fest for mig, men derom har Deres Naade vist læst i Bladene, heller ikke denne Gang har jeg endnu faaet Keiseren eller Keiserinden at see; en stor Mængde af mine Landsmænd have nydt den Ære at være hos den keiserlige Familie, men min ellers elskværdige Ven Grev Leon Moltke, kom det heller ikke denne Gang i Tanke at jeg kom med. Grevinde Moltke talte særdeles godt dansk, jeg synes hun er yndig, qvindelig og en velsignet Natur; hun glæder sig til i Sommer at komme til Danmark. I Forgaars forlod jeg Paris og gik over Dijon til Neuchatel hvor jeg i det bedste Hotel har en Stue med Balkon hvorfra jeg seer ud over Søen til hele alperækken der ligger med Snee, det var en deilig storartet Fart hen over og igjennem Jurabjergene, Tunel fulgte Tunel; Banetoget gik tæt ved Randen af Afgrunde; dybt nede laae Byerne, Lysene blinkede, Stjernerne blinkede og her er Sommer, deilig Sommer, Roserne blomstre, Græsset er saa høit og grønt. Overmorgen tager jeg op til Locle hvor jeg er indbudt af Jules Jürgensen og bliver der otte Dage; i Ugens Løb haaber jeg fra Hjemmet ved Breve at høre hvorledes det bliver med festlighederne i anledning af Sølvbrylluppet. Jeg var saa gjerne med, men om jeg nu kom og General Oxholm glemte at til tilsige mig, - ja saa var det lidt tungt at afbryde min Schwitzerfart; er jeg ikke hjemme til den 26 Mai, da kommer jeg først lidt ind i Juni! Hjertelige Hilsener til Frøken Luzia og hendes Brudgom, Ligesom til min unge Ven Otto.

Hjerteligst

H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus