Dato: 13. maj 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Neuchatel den 13 Mai 1867.

Kjære Etatsraad Drevsen!

Det egenlige Brev er til Jonna, men da jeg er uvis om hun endnu er paa Christinelund eller allerede oppe nord for Helsingøer, saa sender jeg Brevet til Dem, De og Deres kunne læse det og da høre Mere end jeg nu kan overføre paa dette Blad. Jeg ønsker at De havde været, om kun en Dag, i Paris; ene og alene for at see Blomsterpragten i den aflukkede Have ved Udstillings Bygningen. I de store Glashuse prangede mægtige Palmer og der var en Farvepragt saa man blændedes af den. I en stor kunstig Grotte faldt Daglyset gjennem store Glas-Kasser hvor i svømmede Fiske; det var som gik man der paa Havets Bund. Der var ogsaa kunstige Blomster fra hvis Bæger Vandstraalerne sprang og jeg saae en Verden som Eventyret eier den. Den længste Tid i Paris leed jeg af Kulde og det var en idelig Skylregn, siden blev det saa varmt at det næsten ikke var til at gaae i, / men gaae maatte jeg, tidt var der ikke Vogn at finde og jeg er blevet en Deel overanstrængt men venter nu at opfriskes igjen naar jeg imorgen er oppe i Sneen i Locle; hernede i Neuchatel brænder Solen som Ild, men Træerne blomstre, Judastræet seer ud som var der faldet en rosenfarvet Snee over det; Hvidtjørnen og Guldregnen blomstrer, Græsset er saa høit og hele Alperækken med Monte Blanck skinner i det stærke Sollys. For Øieblikket seer det jo nu fredeligt ud; det var ikke ventet. Hils Deres Kone og Sønnerne; send Jonna snarest Brevet her er lagt ved til hende og tænk venligt paa

Deres hengivne

H. C. Andersen.

E.S. Hils Theodor og Jonas!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 667, 669-70)