Dato: 19. maj 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

580. Til Henriette Collin. Locle, Canton Neuchatel, Suisse. Den 19 Mai 1867

Kjære Fru Collin!

Inderlig Tak fordi De skrev, De er en rigtig trofast Veninde. De holder nu paa at jeg skal blive i Schweiz, Fru Melchior skriver »vi vente Dem bestemt«, Jeg har stor Lyst at være ved Kongeparrets Fest, men det vil blive en anstrengende Hjemreise; tager jeg afsted imorgen tidlig, som Bestem­

melsen var, da maa jeg reise hver Dag og naaer dog ikke Kjøbenhavn før Søndag formiddag og indtræffer der Standsning i Reisen, saa kommer jeg bag efter. Jürgensen overtaler og beder mig blive, da jeg i de sidste Dage har lidt af Tandpine og er træt efter det anstrengende Ophold i Paris, hvor det var infernalsk varmt og de lange Strækninger man havde at gaae, naar ikke Vogne vare at opdrive, ødelagde Een. Jeg har altsaa taget den Be­slutning at blive her i Locle endnu nogle Dage og derpaa over Bern, eller en anden Stad, i al Mag, at bevæge mig hjemad, jeg tænker at ikke Een savner mig ved Festen, og flaut vilde det jo være var jeg kommet og ingen Indbydelse ventede mig. I disse Dage er Lotteriet hjemme trukket, De veed jeg har en uforklarlig Tro paa at jeg skal vinde, var det virkeligt Til­fældet, jeg har Nummerne: 1. 254. vil643 De da telegraphere, paa min Be­kostning, her til Locle om hvor meget jeg har vundet, thi da har jeg en Plan med at glæde et andet Menneske med en lille Reise-Udflugt, me­dens jeg endnu selv er ude.–Jürgensen sender mange og hjertelige Hil­sener, han reiser i Juni til Danmark og vil nok bruge Badene i Klampen­borg, jeg raader ham til heller at vælge Marienlyst, men det er ham lidt forlangt fra Kjøbenhavn, Veiret er slet ikke godt i Locle, nu have vi idelig Regn og jeg maa hver Morgen faae i Kakkelovnen, dog udenfor er det Grønt, Bøgen er sprunget ud, Sirener og Guldregn prange og dufte, det er da altsaa dog mere fremme her end hjemme i Danmark; nede i Neu­chatel, to Timers Fart herfra er det imidlertid varm Sommer, der skrev jeg en Aften paa min aabne Balcon:

Der var paa Himlen ikke en eneste Sky,

Det var Maaneskin i den stille schweitser By,

Paa Søen kom en Baad med Fakler og Musik,

Det var en Stemningens varme Øieblik,

Man følte sig saa hjemlig, saa barneglad,

At man i sin Glæde om Guds Evighed bad.

Jonas er altsaa nu i Hjemmet og i god Bedring, hils ham ret hjerteligt[;] Jeg længes efter at høre ham fortælle om hans Reise, ligesom jeg skal fortælle ham om min. Hils Louise og bring Deres Broderkone mit bedste Ønske for den Nye i Familien; gid at hun selv maa befinde sig vel! Watt skriver mig til at han, den Aften Brevet blev afsendt, ventede Edgard, hans Frue er altsaa nu glad og vel? Før jeg reiste, det var nok den ellevte, betalte jeg i Frøken Hallager Huusleilighed forud fra 20 April til 20 Mai, men nu, naar De modtager dette Brev, er den 20de forbi og jeg beder Dem at De vil faae af Deres Mand 25 Rdlr til hende for Mai'ndash;Juni; hun giver nok en Qvitering. Ved den Leilighed vil De da, efter at hun har644 faaet min venlige Hilsen, lade hende vide at jeg rimeligviis een af de allerførste Dage i Juni kommer hjem, neppe derimod til Sølvbryllups Festen, da jeg ikke er ganske vel til at gjøre den forcerede Reise, imidlertid er det bedst hun siger til hver som spørger: »at hun ikke veed om jeg indtræffer eller ei« Lev nu hjertelig vel! gid vi sees glade, hils ung Theoder og hans Søndags Selskab.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost