Dato: 23. maj 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Locle i Jura-Bjergene

den 23 Mai 1867.

Kjære Fru Melchior ! Inderlig Tak for Deres velsignede Brev, De er og bliver dog den meest trofaste af Veninderne; samtidig med Deres Skrivelse kom ogsaa Brev fra Fru Collin, "bliv dog i Schweiz!" skrev hun, "hvad vil De dog hjemme i Snee og Vinter-Kulde!"; jeg havde imidlertid fulgt Deres Røst, men jeg følte mig saa lidt vel og er endnu ikke stort bedre, at da jeg lagde Reiseplanen hjemme, indsaae jeg at ved at tage strax afsted vilde jeg dog ikke naae Hjemmet før netop Søndag Formiddag den 26de, indtraf der den mindste Hindring da kom jeg dog efter Festen; Familien her i Schweiz holde paa mig og en stærk Tandpine ruskede mig til Bestemmelse og jeg er saaledes blevet, men forsikrer Dem, ikke lidt forstemt; for dog at være med hos Kongeparret, som jeg i mit Hjerte holder af, har jeg skrevet et lille Vers, det kan nu ikke naae Kjøbenhavn til Søndag, men vil, antager jeg, komme f.Ex i illustrerede Tidende Søndagen efter, Verset har jeg, i et Brev til Kronprindsen afsendt i Dag, jeg vil give Dem her en Afskrift, men ingen Fremmede erholder den, da den nu er bestemt for illustrerede Tidende og der maa den staae, som ny.

Den 26 Mai

Fra Wilhelm Tells til Palnatokes Hjem,
Fra Alpelandet med de dybe Søer,
Flyv Sangfugl did hvor Havet løfter frem
Den friske Bøgeskov paa Danmarks Øer.
Der er saa søndagsfestligt denne Dag,
Sølvbryllups Klokkerne i Slottet klinge.
Flyv Sangfugl, flyv med stærke Vingeslag
En dybtfølt Sang Du Kongeparret bringe!

Hver Storheds Drøm blev Sandhed underfuld,
Til Kongekrone svulmed' Brudekrandsen.
Dog ogsaa Prøvelsernes Bølge slog
Mod Kongens Huus, den slog mod Folk og Rige.
- Gud holde og udfolde Danebrog,
Det sank fra Himlen, - lad i Glands det stige.

Huuslivets Lykke holder Fest i Dag,
Sølvbryllups Klokkerne i Slottet klinge.
Flyv Sangfugl, flyv med stærke Vingeslag,
Bær frem i Sang, er den end svag og ringe,
Det bedste Ønske Hjertet bringe kan!
Gud være med i Glæde og i Smerte!
Guds Aasyn lyse over Folk og Land,
Da er der Fryd i Kongeparrets Hjerte.

Saaledes har jeg tilfredstillet mit Hjertes Trang, og at jeg ikke personligt er med, vil Ingen savne. Overmorgen, om Gud vil, reiser jeg fra Locle, hvor det med Eet er blevet Vinter, Sneen fyger udenfor, medens Seriner og Guldregn blomstrer; jeg har i Kakkelovnen og idelig Tandpine; Hjemreisen gaaer nu i Mag, men ved Juni Begyndelse er jeg, vistnok hjemme. I Hamborg, Hotel d'Europe, finder jeg jo Brev fra Dem, kjære Fru Melchior, og deri opgiver De mig Hr. og Fru Warburgs Adresse, jeg maa nødvendigviis besøge dem, da, som De veed, de skrev mig til og tilbød mig at boe i deres Huus, det jeg ikke har modtaget. Tak Deres Mand for de venlige Linier han sendte mig i Deres Brev, hils lille Thea hun skal høre fra mig igjen. Siig til Bloch at jeg er glad over at han har malet Kronprindsens Portræt, at jeg ret længes efter at see det. Snart ere vi sammen. Her har, i det lille Locle, været meget selskabeligt, Aviserne have anmældt min "høie Ankomst" til Schweiz hvor jeg ret nyder stor Gjæstfrihed. Hils Deres Børn og Slægt!

Hjerteligst

H.C. Andersen

[Kuvert: Til Fru Melchior født Henriques. / Adresse: Hr Grosserer Melchior, Højbroplads 21. / Copenhague en Danemarc / franco

poststemplet Locle 23 Mai]

Tekst fra: Niels Oxenvad