Dato: 26. maj 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Theodor Reitzel
Sprog: dansk.

Locle, Canton Neuchatel, Suisse, den 26 Mai 1867

Kjære Hr Reitzel!

Længe var det min Tanke at skrive Dem til, men naar var der vel Tid i Paris? Aldrig! Dagene fløi hen, de lange Udstrækninger, Vanskeligheden med at erholde en Vogn, Alt lod Een føle at man kan blive træt og længes efter Hvile; derfor var jeg ogsaa kun to Aftner i Theatrene; Frøhlich sagde mig at De kunde erholde en tredie Deel af Billederne til "Eventyr og Historier" og lovede at Resten betids skulle indtræffe. De skriver ham vel til, eller hvad jeg, for Deres egen Skyld, ønsker, kommer selv en lille Svip til Paris, Udstillingen er meget interessant, og selve Bygningen, som der er sagt saa meget imod, forekommer mig fortræffelig tænkt og vel udført; det er en heel Verden under Tag. Marsmarken er aldeles tryllet om til en Have, med Høider og Vandløb; man gaaer i store Drypsteens Huler, hvor Lyset falder gjennem Vandbeholdninger som omfattes af store Glas Plader saa at man seer Fiskene og kan bilde sig ind man ere mellem dem nede paa Havets Bund. Rundt om ligge Bygninger fra alle Verdens Lande, chinesisk Kjosk, svensk Træhus, maurisk og æggyptisk Villa, man kan som med Tanke-Flugt flyve fra et Land til et andet. Danmark ligger her mellem Grækenland og Portugal. Pariserne kunne nu lære Geographie og især faae Begreb om Landenes Beliggenhed. Dyrt er det imidlertid i Paris, i Hotellerne betales omtrent det dobbelte, dog naar man vil boe paa den sydlige Seine-Bred er det omtrent de vanlige Priser. Robert Watt boer godt og billigt i Hotel Pré aux Clercs Place St Michel, og det er en renligt meget vel holdt lille Hotel; det vil jeg anbefale Dem. Jeg var næsten daglig paa Udstillingen, Tiden fløi hen, træt kom jeg om Aftenen, for at begynde næsten som jeg slap Dagen forud, atter gik det til Udstillingen, der syntes at voxe, at udfolde sig meer og meer; at Landsmænd, med Svenske og Norske arangerede en smuk Fest for mig har De vel læst om, jeg vil altsaa ikke trætte med at fortælle, men det var for mig en meget behagelig, festlig Aften. Jeg forlod imidlertid for omtrent 14 Dage siden Paris og reiste over Dijon her til Locle, hvor vor Landsmand Jules Jürgensen havde indbudt mig; det var en storartet Fart henad Jurabjergene og ind i gjennem disse, Tunnel ved Tunnel; Banetoget fløi ved Randen af Afgrunden, hvor dybt nede Byerne ligge, og hvor Lysene om Aftenen blinke op til Een. Det var min Bestemmelse, for fem, sex Dage siden, at have reist ihast hjem og saaledes ogsaa at see Festlighederne ved Sølvbrylluppet, men jeg følte mig ikke vel, ikke stærk nok til den da anstrengende Hjemfart og er derfor blevet her i Locle hvor det med Eet er vinterligt, i forgaars gik man i dyb Snee og rundt om laae alle Bjerge aldeles hvide. Jeg reiser imidlertid her fra imorgen Eftermiddag og efter et Par Dages Fart i Schweiz gaaer det i saa stor Hast som jeg magter, hjemad. Længe vil det saaledes ikke vare før jeg seer Deres venlige Ansigt og trykker Deres Haand; hils Deres Frue, Deres Broder og hans Frue, ligesaa Deres Moder og Søstre og bevar i venlig Erindring og Tanke Deres hengivne Ven

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 58, 48-50)