Dato: 29. maj 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

581. Til Henriette Collin.

Interlaken den 29 Mai 1867.

Kjære Fru Collin !

Ja, som De seer, jeg er endnu i Schweiz, og endogsaa nærmere Høi-Alperne end jeg havde forud betænkt. Jeg blev næsten 14 Dage i Locle, Veiret var ikke godt ideligt Regn og to Dage faldt Sneen saa at den laae i Gader og paa Bjerge, men to smukke Solskins Dage tilbragtes dog og den smuk­keste var netop i Søndags, Sølvbryllupsfesten i Kjøbenhavn. Jules Jürgensen heisede Danebrogs Flag i Haven og ved Bordet drak vi Kongeparrets Skaal; derpaa kjørte vi en smuk Tour ind i Frankerige til den første Grændseby Morteau og kom seent hjem. Jeg havde saa gjerne den Dag været i Kjøbenhavn, men jeg følte mig ikke vel nok til en hurtig anstrængende Hjemreise, Deres Brev bestemte mig og jeg blev, men skrev et Vers til Kongen og Dronningen, som jeg i et Brev til Kronprindsen, sendte saa betids, at det maatte være hos ham paa Festdagen. Saaledes har jeg da, paa en Maade ogsaa været ved Festen645, og er neppe personlig savnet af Nogen. Mandag-Morgen reiste jeg fra Locle i et skyllende Regnveir, Jules og hans ældste Søn fulgte mig til chaud de fonds og saa foer jeg over Neu­chatel og Biel til Bern, fik en deilig Udsigt i Hotellet til Alperækken, som jeg igaar ret nød, thi det blev det deiligste Veir, varmt Solskin og klar Him­mel; jeg nød ret Guds varme Natur ovenpaa dens kolde Aabenbarelse i Locle, besøgte Pastor Baggesen, samt en Landsmand Blom der her er Boghandler, gik ud til Bjørnene, hvis Unger kravlede op i den høie Top afTræet der er plantet i Bjørnegaarden. Før min Afreise fra Locle fik jeg Brev fra Watt i Paris, han mældte mig at Edgar Collin var indtruffet og med Redacteur Bille boede i samme Hotel, som han. Jeg tænker mig ret Ed­gars Glæde ved alt det Nye han faaer at see; naa, han vil fortælle, naar han kommer hjem, vistnok friskere og livligere end jeg, men jeg kan da vise Dem Illustrationer til hvad der meddeles; jeg har alle de Billeder fra og om Udstillingen der var at opdrive, samt Bygningen selv og dens Grund­rids, De skal nok faae Lyst til at komme der, uagtet De er lykkelig i Helle­bek! Jeg vil haabe at Deres Mand finder sin opdagede, inddæmmede Kilde der i god Stand og bedste Sprudlen. Jonas er vel nu ved bedste Hel­bred, hils ham og Louise hjerteligt. Mange Hilsener fra »Jomfruen« hun staaer i sin hvide Sneekjole for an mig, Munken er lige saa puddret; mange Aar var her ikke saa megen Snee som iaar siger man. De husker jo nok Udsigterne her i Interlaken, gid at De var her en Times Tid, Louise fandt at det var som om hun her boede ved Volden, mon hun ikke646 forandrede Tanke om hun saae den Pragt som udfolder sig her i Dag.

Hils i Byen og i Rosenvænget.

Hjerteligst

E..S

H.C.Andersen.

Nu flyver jeg snarest hjemad.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost