Til den Kgl. Theaterdirection
29. Junii 1838
Anmodet af nogle af de Kgl. Skuespillere, hvem det var forundt at give Forestillinger i denne Sommer, bearbeidede jeg Raimunds berømte Stykke. Der Verschwender. Vi have imidlertid ikke kunnet faae det saaledes besat, at det værdigt kunde gives; paa Grund heraf har jeg taget det tilbage, i Haab om at den Kgl. Theaterdirection intet vil have imod dets Opførelse til Vinteren. Rollerne ere udskrevne, Musiken ordnet og Melodramerne tildeels componerede af Secretair Hartmann. Jeg har betitlet Stykket: Eventyr-Comedie, da det henhører under denne Art af Skuespil, som ved Heiberg er bragt paa vor Scene, og ikke under Folkecomedien.
ærbødigst
H. C. Andersen