Dato: 7. juli 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

583. Til E. Collin.

»Rolighed«ved Kalkbrænderiet den 7 Juli 1867.

Kjære Ven !

Det gjør mig saa ondt for den unge Jørgensen som De og Deres Kone have taget sig saa velvilligt af, igjen staaer uden Tilhold og Erhverv i det den Mand De skaffede ham til har opgivet sin Virksomhed. Jørgensen som strax og fortalte mig det, jeg gav ham et Par Rdlr, da han jo Intet har, jeg har talt til Forskjellige om ham, men uden Held, endelig fandt jeg Een, nemlig Redacteur Bille, som uagtet han ingen Plads havde for det unge Menneske, tilbød sig at være til Tjeneste paa een eller anden blaade f Ex: med lidt Penge, han tillod at jeg sendte Jørgensen op til ham og efter en Samtale med denne, har jeg talt med ham, Bille meente at det var heldigst at gjøre eengang for alle et ordenligt Tag, hjælpe ham til at tage dansk juridisk Examen, det vilde efter Jørgensens Opgivelse kunde skee i 1 1/2 Aar og blive en Udgift af 200 Rdlr om Aaret altsaa 300 Rdlr. Dette meente Bille maatte nok kunne skaffes til veie, jeg havde jo saa mange velhavende og veltænkende Venner, han selv vilde give sin Deel, i alt 30 Rdlr i de 1 1/2 Aar, det var 5 Rdlr qvartaliter. Det er nu altsammen smukt og godt, men det er dog mig der, som man siger, kommer til at trække Læsset og det er mig uendeligt svært, deri at jeg skal plage disse »Velhavende«, og nu kommer hos mig den Betænkning, er Jørgensen da hjulpet, er der da en Plads for ham, naar han, vi antage, heldi[g]st om 1 1/2 Aar har taget godt sin Examen. Alt dette er i disse Dage løbet mig om i Hovedet og har isandhed piint mig; man mærkede det hos Melchiors og da man hørte derom tilbød Fru Melchior sig villig til ogsaa at give 30 Rdlr dersom det kom istand, Moses Melchior, var aldeles derfor, og tilbød sig Villig til det samme, ligesom han ogsaa lovede at faae Groserer Adler til at give en lignende Deel, naar nu jeg selv giver 30 Rdlr, da have vi den halve Sum, nemlig 150, men nu kommer det vanskeligere649, den anden Halvdeel, Moses Melchior, ligesom Bille regnede op en Deel Navne paa Folk Jeg kjender, men mon disse ville og ærligt talt, det er mig svært at plage samme, jeg maa udfinde 6, og kan jo tænke mig, Moltke Hvitfe[l]dt'ndash; Brygger Jacobsen'ndash;Grev Frijs'ndash;Fru Puggaard'ndash;Grevinde Holstein'ndash;Grev Lerche. Men mon disse Alle ville? Og er Noget opnaaet? De og Deres Kone har viist det unge Menneske saa megen Godhed, uden denne, havde han ikke kunnet leve her i Kjøbenhavn hele den lange Vinter og nu ind i Sommeren, De vil ikke have tabt Deres Interesse for ham og da De har et anderledes practisk Blik end jeg, De vil sige mig Deres Mening og Tanke, før jeg endnu gjør noget Skridt, hvis gode Følger jeg ikke veed. Glæd mig med et Par Ord. Jeg vilde have reist til Basnæs, som imorgen, men Edgar Collin har bedet mig om at staae Fader til hans lille Dreng,

Tirsdag Aften Klokken 6 og jeg kommer da ikke afsted før Torsdag; hører jeg ikke fra Dem, da søger jeg Dem i Sparekassen Onsdag Formiddag. Hils Deres Kone, Jonas, Louise og Theodor.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost