Basnæs den 19 Juli 1867.
Kjære Fru Melchior!
Mit Brev fra Sorø har De vistnok modtaget. Jeg blev der Onsdag over, og det var et stille, sørgmodigt Ophold, Veiret var saa trist, Regnen strømmede ned, jeg fandt Fru Ingemann mere affældig end tidligere. Vi kunde kun tale sammen paa Tavle og det gik langsomt for hende at tyde min Skrift, hun var imidlertid saa glad for mit Besøg, jeg troede at fornemme hun ansaae det for det sidste. Der var saa tomt og stille i Stuerne, jeg kom i et meget forstemt Humeur. Igaar morges tog jeg derfra og kom til Basnæs hvor jeg vidste af et Brev fra Fru Scavenius som var taget til Herlufsholm for at overvære Sønnens Examen, at jeg skulde være ganske ene til seent paa Dagen, men nu kom Telegram at hun ikke indtraf før som i Dag, jeg er saaledes endnu ganske ene men her er ikke gravtungt som i Sorø, jeg har fra mit Vindue Udsigt over Havet, der i Dag vælter store hvide Bølger, jeg føler en uendelig Længsel efter at flyve afsted, og dog ligger der en forunderlig Angst over mig, som forestod der noget Ondt, noget der skulde møde mig, det er rimeligviis kun en Phantasi-Stemning fra det sørgmodige Ophold i Sorø. Igaar fik jeg et Par Ord fra Bille, han bad mig om Jørgensens Adresse da han mueligt havde Arbeide for ham en 14 Dage, og forlangte Svar med "omgaaende" Post, men her gaaer det lidt langsommeligt, Brevene som indtræffe om Aftenen kunne først besvares næste Middag, før gaaer ikke det ridende Bud til Skjelskjør og derfra sendes saa Brevene først afsted om Aftenen og komme da næste Dag til Kjøbenhavn, jeg frygtede derfor at Bille ikke tidsnok skulde faae Svar og sendte derfor Stafet med Telegram, saa at jeg strax har svaret for ikke at være Skyld i at maaskee Jørgensen ved min tilsyneladende Langsomhed skulde miste Arbeidet.
Hvorledes leve De nu Alle i det kjære Hjem? Sønnerne have vel endt deres Examen? hils hjerteligt! de[t] vil De ogsaa til Døttrene ligesom til hele Familien; Bloch skal i næste Uge faae Brev fra mig, han maler nok saa Guldstykkerne flyve ham om Ørene, den Magt har ikke Digteriet, nu haaber jeg at Lotteriet vil gjøre det bedre, overraske mig med en Guldregn og da flyver jeg sydpaa, ellers maa jeg blive og see her de hvide Bier sværme og fornemme hvorledes "Alt gaaer med Damp!". I Tankerne er jeg hos Dem Allesammen! tusinde Haandtryk og Hilsener at fordele! glem ikke det unge Par fra Marienlyst.
Hjerteligst
H. C. Andersen
