Dato: 19. juli 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Mimi Holstein-Holsteinborg
Sprog: dansk.

H. C. Andersen til Grevinde Mimi Holstein.

Basnæs den 19 Juli 1867.

Kjære Fru Grevinde!

En heel Maaned efter min Hjemkomst fra Paris og Schweiz har jeg tilbragt paa »Rolighed« ved Strandveien hos Groserer Melchiors og ret følt mig glad og vel, fornummet mig som en rigtig velkommen Gjest; jeg skrev der to muntre Eventyr og endte min Fortælling om Kjøbenhavns Historie152. Tilfældigt fik jeg at vide at Deres Naade endnu var i Byen, og at den kjære Ulrik Adolph var lidende; en Dag, som Deres Naade veed, var jeg ved Døren for at aflægge min Hilsen, men havde ikke da eller senere Mod paa at træde ind, da jeg frygtede for at Sygdommen kunde være smitsom og jeg var hos en Familie, der ogsaa havde Børn. Saaledes har jeg nu slet ikke faaet Deres Naade at see, men saa at sige, kun fra Landeveien, sendt min Hilsen. Jeg tog i Tirsdags .fra Melchiors ud til den gamle Fru Ingemann, som jeg havde lovet et Besøg. Veiret var raat og vaadt, Fru Ingemanns Huus gammelt og trist, ligger mellem store Træer, de drev med Vand; Fru Ingemann fandt jeg meget affældig, det var umueligt at tale mundtligt med hende saa døv er hun, jeg maatte skrive paa en Tavle, det gik kun langsomt med at læse dette. To Dage blev jeg her, men kom aldeles i veemodigt Humeur. Fra Fru Scavenius fik jeg der Brev at hun om Torsdagen, da jeg kom, var hos Otto i Herlufsholm, men vilde indtræffe ved Middagstid, jeg fik imidlertid da Telegram at hun først kom i Dag, saaledes er jeg endnu i Eensomhed, men Søen ruller deiligt udenfor og Stormen blæser; det er Liv! – Fru Scavenius og Børnene reise til Schweiz den 27de Juli, det bliver altsaa kun et kort Ophold denne Gang paa Basnæs. Hils den kjære Ulrik Adolph, jeg længes efter at vide hvorledes det nu gaaer fremad. Siig til Elisabeth at jeg aldrig seer en rød Blomst uden jeg tænker paa hendes røde Sløifer; min lille Gudsøn omfavner jeg, Hr Greven beder jeg modtage min hjertelige ærbødige Hilsen, ligesaa den kjære Comtesse Bodil.

Deres Naades taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus