H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til I. P. E. Hartmann 22. juli 1867

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 22. juli 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskør den 22 Juli 1867.

Kjære Ven!

Lever Du og Din ædle Hustru endnu? Eller, Spørgsmaalet tydeligere stillet: Vandre I To endnu her paa Jorden mellem os andre Dødelige? Jeg har i en jordisk Evighed ikke hørt fra Eder eller om Eder. Jeg har søgt i Postsækken og følt Sorg og Savn; jeg har søgt i Dødslisterne og følt Glæde og Trøst: I fandtes ikke. Hvor skal jeg søge Eder? Ved Grændsen, og det er ved Graven, ved Kongegravene, ved Roeskilde By i Fru Madsens Glasskab! Din Frue leer høit, Du componerer stille, saaledes finder jeg Eder helst. Du skulde dog ikke lægge Toner for David, der kunde gjøre Saul godt? Hav dog Hjerte derfor, lad ikke "Ravnen" have drukket Dit Hjerteblod! Jeg venter intet Brev fra Dig, jeg er jo vænt fra. Jeg har en Slags Glæde i at samle Blomster og Straa, stille disse sammen til en Bouquet, fryde mit Øie derved, have mine Tanker derved og saa lade den flyve hen; her stiller jeg Ord og Sætninger sammen i Bouquet, fryder mig ved Tanken om gamle Venner, som hvile sødt mellem Kongegravene og Fru Madsens Sarcophag, og saa lader jeg ogsaa denne Bouquet veire hen.

Jeg har i den sidste Tid levet paa "Rolighed" ved Strandveien, levet som en Greve, der har Noget at leve af; kun eet Savn havde jeg, det nemlig, at Du ikke kjendte Veien derud, først med Sporvognen, saa med smaa, nette Skridt gjennem en Allee, hvor Solen hver Aften strøede Guld paa Poppelbladene: man skulde troe, man var i Californien. Jeg reiste forrige Tirsdag til Sorø og blev til Torsdag Morgen; der var vaadt og graat, det var efteraarskoldt i de Stuer, hvor Ingemann engang bragte Foraar ved Talens Humor. Jeg følte mig forunderlig veemodigt stemt og kunde ikke ret løfte mig igjen, uagtet det milde, taknemmelige Blik, jeg mødte hos den kjære, gamle Kone, med hvem jeg kun kunde tale ved Kridt paa en Tavle. Nu er jeg her paa Hjømet af Skjelskør, seer Søen rulle, lider af Udvee! Afsted! Afsted! Ja, naar man har en Kone, som forkjæler En, og kan sidde og spise Jordbær i Fru Madsens Glasskab, saa forstaaer man ikke Sligt. Jeg har skrevet et Eventyr: "De smaa Grønne", det vil sige: "Bladluus"; lad ikke det virkelig Navn forarge, de have ikke selv døbt sig; det er os, der have givet denne dristige Rosenborger det platte Navn. Nu slipper Papiret, og med det slipper Du og Din Frue Skriveriet fra

Din glemte Ven

H.C. Andersen

E.S.

Jeg har ogsaa skrevet et Eventyr: "Peiter, Peter og Peer".

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter