Dato: 31. juli 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Melchior
Sprog: dansk.

Til Frøken Louise Melchior

Glorup ved Nyborg den 31 Juli 1867

Kjære Frøken Louise!

Hvor var det venligt og smukt af Dem at De skrev mig til; at De ligesom bandt sammen den Bouquet af Hjertelighed og Tanker Deres Moder havde lagt paa Papiret til mig. De har været i Helsingør, rimeligviis ogsaa paa Hellebæk og besøgt Fru Lund; hun glædede mig forleden med Brev, og jeg har sendt hende et igjen aldeles om Regnveir, thi jeg var den Dag, jeg skrev, saa aldeles gaaet op i Regnveir, at Brevet maatte blive vaadt deraf. Jeg sidder endnu fra Morgen til Aften i Stuen, men faaer der ved ogsaa en heel Deel bestilt, men har her nogen Smerter derved, jeg har fortaget min høire Haand paa en Dør, da jeg var paa Basnæs; det virker endnu i den, ja virker heelt op i Armen, naar jeg skriver; Lægen siger der er Intet at gjøre uden Rolighed; ja paa "Rolighed" var det meget bedre; derhen flyver tidt min Tanke og jeg seer det i alle Belysninger, ved ildfarvet Solnedgang, ved hiin Aftens Lys da der ligesom laae Bogguld paa hvert Poppelblad i Aleen, jeg husker det ved Lampelyset inde, og ved de Solskins Timer vi alle sade pyntede i Stuen, men ogsaa naar De og Deres Moder, i de nette Morgenkjoler, svævede forbi og altid saa mildt og glad til mig. Tak for Deres elskværdige Hjertelighed, Deres Godmodighed og venlige Sind. De er den af Husets Børn der ligesom er gaaet tydeligst op for mig, dog ogsaa Deres Søster Johanne har jeg ret smukt og klart. Nu er Deres Fader i Hjemmet; vil De inderligst takke ham for hans kjære Brev! ja gid jeg havde været med ham paa Udstillingen ved Paris, kunnet føre ham omkring! der kommer jeg nu imidlertid ikke mere i dette Aar, det er sikkert. Stille glider Dagen her hen paa Glorup, Klokken 8 faaer jeg min Kaffe paa mit Værelse, saa skriver jeg Breve, det er saaledes Tilfældet nu, derpaa spadserer jeg og er ved at tabe Galoskerne i de dybe Veie og Gange gjennem Haven. Klokken 12 samles vi nede ved Frokostbordet; her er i Besøg Hr og Fru Flindt, samt Etatsraad Steffens; efter Bordet spille Herrerne Billard, jeg seer paa Malerierne hvoraf her er en Deel og det særdeles gode, saaledes af Dahl, af Sørensen og Juul, et lille Stykke af Lund, forestillende en italiensk Gade, op og ned, med Udkig til Bjergsiden, interesserer mig. Efter denne Hvile-Time reenskriver jeg paa min portugisiske Reise og saa pjasker jeg igjen lidt om i Havens vaade Gange, hvor jeg ved hvert andet Fodtrin troer at en Kilde springer frem, saaledes vælder det. Klokken 5 præcise, gaae vi tilbords, drikke saa Kaffe i Grevindens hyggelige, lune Stue. Saa gaaer jeg op igjen og seer fra Vinduet ud over de vaade Marker, øiner Langeland og en Stump af Sjælland henimod Korsør. Klokken halv ni mødes vi til Thee og da har jeg endnu hver Aften læst for dem. Slaaer saa den store Taarnklokke sine 10 Slag "God Nat! god Nat!" saa stiger jeg til min Høihed, og Vægteren raaber nede paa Veien, thi her er endnu ikke Natvægteren afskaffet. Jeg sover da i Portionsviis, hver Deel broderet med Drømme og, saa er det Døgn faret hen. Hils Frøken Sophie Melchior, hils mine Veninder og spørg Thea om det var rigtigt gjættet "H.C. Andersen". Deres Moder skriver om denne Rebus og omtaler Endebogstaverne, det forstaaer jeg ikke, det kan ikke være den Thea gav mig thi hun gav mig kun til Forbogstaverne. I dette Øieblik bryder pludseligt Solen frem, som om den vilde see ind i Brevet jeg skriver, eller lægge sig der, dog det behøves vel ikke, jeg tænker Solen skinner deiligt paa Rolighed, i Stuerne og i Hjerterne, bevar mig der, saa faaer jeg ogsaa Solskin.

Deres hengivne, ærbødige

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad