H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Robert Watt 2. august 1867

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 2. august 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Glorup den 2den August 1867.

Fortræffelige Ven!

Imorges, ja det er neppe en Time siden, da jeg fra mit Soveværelse kom ind i Stuen fandt jeg paa Bordet Deres Brev og læste det strax uagtet jeg ikke halv var i Klæderne. Hjertelig Tak for det riigholdige Brev paa en Tid hvori De har saa meget at bestille. Jeg blev glad ved at høre fra Møller, thi det var næsten blevet en Sygelighed hos mig at tænke paa: "han har dog ikke udeladt den Passus i Baggers Brev", men det seer jeg nu han har, Sagen selv var i sig selv vistnok ringe, det var det Udtryk at Bagger havde kaldt Een en litterair Skarnager og det vilde jeg ikke have at Børnene skulde læse - dersom han havde Børn. Jeg fik ogsaa Beskeed fra Møller i Anledning af et Arbeide jeg efter Opfordring havde givet Richardt og som jeg længtes efter Svar paa. Det var saaledes en behagelig Sendelse jeg fik fra Dem. De kan iøvrigt troe at De har stadigt været i min Tanke, jeg vilde i forrige Uge allerede have reenskrevet og tilsendt Dem det belovede Stykke om "Locle", men da jeg seer efter i min Mappe er det ikke at finde, det maa være blevet i Byen. Jeg blev lidt ærgerlig, men De skulde ikke lide derunder. I min Tanke havde jeg et dansk Sagn jeg vilde bringe Noget ud af, vise hvorledes der i Overtro altid laae et Korn af Sandhed, Menneskekløgten skulde finde dette ud og faae Syn for Sagn. Jeg havde bestemt det Skrevne for Dansk Folkecalender, men min Ven Robert Watt er No I, De skal have det, gid at De nu nogenlunde maa være tilfreds der med og Deres Læsere ligesaa. De faaer altsaa ikke Locle, men Vænø og Glænø. Igaar havde jeg netop, til kort før Posten afgik, reenskrevet samme, men ikke begyndt paa Brev, dette skriver jeg nu, efter at have modtaget Deres, mit vil De erholde imorgen Løverdag, altsaa før Deres Afreise til Aarhuus. Vil De ikke nok sørge for at Correcturen bliver correct læst. Igaar, Torsdag, tænkte jeg mig at De var ude hos Melchiors, jeg havde netop sendt en Skrivelse, hvori De ogsaa forekom, den maatte indtræffe til Middag, men da De ikke nævner samme, saa har De vel ikke været der den Tid, eller allerede afsendt Deres Brev til mig før De kom til Melchiors. Bloch maler altsaa "Madonna efter Model og Barnet med. De læser "Spillemanden", læser den i Drevsens By, der skulde De egentligt læse "At være eller ikke være" i den Roman groer Silkeborg og hele dens Omgivelse. De vil have det godt derovre, Drevsen er en høist behagelig Vert, der er noget aabent og sundt hos ham som jeg holder af. Hils ham hjerteligt! bring ogsaa min ærbødige Hilsen til Fru Jørgensen. De selv vilde behageligt overraske mig ved om jeg fik et lille Brev, send det kun her til Glorup ved Nyborg, rimeligviis er jeg da af sted, men saa veed den fyenske Postmester hvor jeg er. Det glippede med Lotteriet; jeg vandt ikke en Styver, jeg havde tænkt at Fru Fortuna skulde have rystet nogle Guldmønter ud af Posen saa at jeg kunde, ved Udstillingens Slutning have flyvet endnu engang til Paris og seet Blomsten før den veirede hen. Jeg saae jo egentligt Udstillingen kun i Knop! jeg vilde have flyvet ud med en Ven og det skulde have været ham som Damerne kalder "Robert den Engel". Men det blev nu til Intet. Fru Fortuna vil jeg skal blive hjemme i Landet og ernære mig redeligt, som man siger. Jeg glæder mig til at see Dem i Kjøbenhavn, sladdre med Dem, fortælle hvorledes det rører sig i mig. Jeg er flittig, reenskriver paa mit Besøg i Lissabon, som jeg tænker kommer ud ved Juletid; Regnen skyller ned, det er som sprudler der en Kilde ved hvert Trin jeg gjør i Haven. Gigt har jeg faaet i min høiere Arm, Bisselæder har jeg i Fødderne, afsted! afsted! lige langt kommer jeg! men der ved mødes vi jo, min kjære Ven.

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen

Glorup den 2den August 1867.

Fortræffelige Ven!

Imorges, ja det er neppe en Time siden, da jeg fra mit Soveværelse kom ind i Stuen fandt jeg paa Bordet Deres Brev og læste det strax uagtet jeg ikke halv var i Klæderne. Hjertelig Tak for det riigholdige Brev paa en Tid hvori De har saa meget at bestille. Jeg blev glad ved at høre fra Møller, thi det var næsten blevet en Sygelighed hos mig at tænke paa: "han har dog ikke udeladt den Passus i Baggers Brev", men det seer jeg nu han har, Sagen selv var i sig selv vistnok ringe, det var det Udtryk at Bagger havde kaldt Een en litterair Skarnager [se Brev og det vilde jeg ikke have at Børnene skulde læse - dersom han havde Børn. Jeg fik ogsaa Beskeed fra Møller i Anledning af et Arbeide jeg efter Opfordring havde givet Richardt og som jeg [overstr: ogsaa] længtes efter Svar paa. Det var saaledes en behagelig Sendelse jeg fik fra Dem. De kan iøvrigt troe at De har stadigt været i min Tanke, jeg vilde i forrige Uge allerede have reenskrevet og tilsendt Dem det belovede Stykke om "Locle", men da jeg seer efter i min Mappe er det ikke at finde, det maa være blevet i Byen. Jeg blev lidt ærgerlig, men De skulde ikke lide derunder. I min Tanke havde jeg et dansk Sagn jeg vilde bringe Noget ud af, vise hvorledes der i Overtro altid laae et Korn af Sandhed, Menneskekløgten skulde finde dette ud og faae Syn for Sagn. Jeg havde bestemt det Skrevne for Dansk Folkecalender, men min Ven Robert Watt er No 1, De skal have det, gid at De nu nogenlunde maa være tilfreds der med og Deres Læsere ligesaa. De faaer altsaa ikke Locle, men Vænø og Glænø. Igaar havde jeg netop, til kort før Posten afgik, reenskrevet samme, men ikke begyndt paa Brev, dette skriver jeg nu, efter at have modtaget Deres, mit vil De erholde imorgen Løverdag, altsaa før Deres Afreise til Aarhuus. Vil De ikke nok sørge for at Correcturen bliver correct læst. Igaar, Torsdag, / tænkte jeg mig at De var ude hos Melchiors, jeg havde netop sendt en Skrivelse, hvori De ogsaa forekom, den maatte indtræffe til Middag, men da De ikke nævner samme, saa har De vel ikke været der den Tid, eller allerede afsendt Deres Brev til mig før De kom til Melchiors. Bloch maler altsaa "Madonna efter Model og Barnet med. De læser "Spillemanden", læser den i Drevsens By, der skulde De egentligt læse "At være eller ikke være" i den Roman groer Silkeborg og hele dens Omgivelse. De vil have det godt derovre, Drevsen er en høist behagelig Vert, der er noget aabent og sundt hos ham som jeg holder af. Hils ham hjerteligt! bring ogsaa min ærbødige Hilsen til Fru Jørgensen. De selv vilde behageligt overraske mig ved om jeg fik et lille Brev, send det kun her til Glorup ved Nyborg, rimeligviis er jeg da afsted, men saa veed den fyenske Postmester hvor jeg er. Det glippede med Lotteriet; jeg vandt ikke en Styver, / jeg havde tænkt at Fru Fortuna skulde have rystet nogle Guldmønter ud af Posen saa at jeg kunde, ved Udstillingens Slutning have flyvet endnu engang til Paris og seet Blomsten før den veirede hen. Jeg saae jo egentligt Udstillingen kun i Knop! jeg vilde have flyvet ud med en Ven og det skulde have været ham som Damerne kalder "Robert den Engel". Men det blev nu til Intet. Fru Fortuna vil jeg skal blive hjemme i Landet og ernære mig redeligt, som man siger. Jeg glæder mig til at see Dem i Kjøbenhavn, sladdre med Dem, fortælle hvorledes det rører sig i mig. Jeg er flittig, reenskriver paa mit Besøg i Lissabon, som jeg tænker kommer ud ved Juletid; Regnen skyller ned, det er som sprudler der en Kilde ved hvert Trin jeg gjør i Haven. Gigt har jeg faaet i min høiere Arm, Bisselæder har jeg i Fødderne, afsted! afsted! lige langt kommer jeg! men derved mødes vi jo, min kjære Ven.

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 90, 61-64)