591. Fra Henriette og E. Collin.
Hellebæk 5te Aug [1867]
KjereAndersen
Gyngestolen sidder Ingeborg og faar sig en lille lur – træt efter Reisen fra Kjøbenhavn – Louise befinder sig i en lignende situation i sit Værelse, – Jonas rætter sine af megen sidden, trætte Læmmer ved at slæbe Sten ved Kilden, Theodor sidder hos sin stakkels meget syge Hund Boz og har ikke synderlig Haab om at beholde det smukke livlige Dyr som nu i 3 Dage har været saa elændigt – Edvard er naturligvis hvor Jonas er – dog har han i Sommer foretaget sig langt mindre end ifjor af den Slags Arbeide og jeg er ret glad derover.
I Fredags Morges kom Marstrand til Hornemanns paa Nordskov og Bloch til os og Lunds, han blev til Søndag Aften og var meget indtaget i Naturen herude – han agtede ved Leilighed at komme igjen og medbringe Tegneapparater da her var meget som tiltalte ham – og uden dette vil jo Tiden falde ham altfor lang. Han boede hos en Fisker i Aalsgaard og da han – jeg tænker paa Grund af sin Ungdom, sin store Øvelse i at reise og sin rigtige Kunstner Natur – ikke gjør store Fordringer i Retning af physisk Velvære, saa var han tilfreds med Alt – med Undtagelse af Morgenkaffen som han – skjønt ugjerne – tilstod var udrikkelig –
Lund er taget til Hornbæk og hans Kone sidder ene paa Bakken, hun er et godt varmtfølende Menneske som løser sin vanskelige Opgave at være hans Kone–med større Taalmodighed end Snildhed – Hun er ofte selv Skyld i de Storme som hans underlige Ubændighed bringer over hende, men hun lærer aldrig at forhindre deres altfor hyppige Udbrud. – Igaar fik jeg Brev fra Bergsøe – han er paa Ischia og sammen med Ibsen– ikkedestomindre lider han i høieste Grad af Menneske Trang – Han har ingen at tale med siger han thi uagtet han og Ibsen hver Dag spadsere sammen tale de aldrig – Bloch og Jonas kjende Ibsen fra en anden Side og finder ham meddelende og elskværdig – det maa vel ligge i en Grund Forskellighed som giør egentlig Samtale umulig.
Det var et morsomt og træffende Billede af Dem selv kjere Andersen som »Kanarifugl i et Basin med Guldfisk« – Flyv ud! – spar ikke saa meget paa Skillingen, der er jo nok af dem ! –
Lev vel og skriv snart til Deres
hengivne
Jette Collin.
Kjære Andersen. Naar jeg siger at jeg ikke har megen Tid til at skrive, saa er dette for saa vidt sandt, som jeg nu i det gode Veir søger at indhente hvad der forspildtes i det daarlige ved en stadig Tumlen i den frie Luft; alle boglige og literaire Sager skubber jeg fra mig. Deres Brev fik jeg efter at jeg havde talt med Jørgensen. Denne har jeg henviist til Melchior, med hvem jeg derpaa talte et flygtigt Ord paa Banegaarden. Jeg vil nu foreslaae Melchior at skaffe en i Bogholderiet dygtig Informator til J., Lærere i Sprog findes der nok af. Det er dernæst min Mening, at Jørg: selv skal administrere sin lille Formue (jeg er rolig for at han vil gjøre det med Fornuft ) thi man skal ikke lade et Menneske i hans Alder for meget gaae i Ledebaand og føle sin Afhængighed. De 40 R. (fra Dem og Bille) har jeg sat i Sparekassen, og jeg har givet ham Bogen; Bille har desuden givet ham 15 R. for et Arbeide.
Nu er hele Familien Stampe (O:Jonna med Børnene) herude; Ingeborg kom idag; Veiret er deiligt og Humeuret godt; kun er Theodor bekymret lå for sin yndige lille Hund, som er betænkelig syg. – Jeg deeltager hverken i Ringsiø?Festen eller i den for de franske Deputerede, men jeg vil haabe at den sidste bliver arrangeret saaledes at Nationen kan være det bekjendt. Hver Aften spadsere der endeel Skruptudser om paa Gulvet i mit Sovekammer.
Deres
E. Collin.
