Dato: 7. august 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Holsteinborg ved Skjelskjør

den 7 August 1867

Kjære Fru Melchior!

Igaar Morges forlod jeg Glorup; uagtet det var saa tidligt, saae jeg dog Grevinden som hjerteligt og smukt sagde mig levvel, bad mig at komme næste Aar og da ikke aflægge et saa kort Besøg som denne Gang, en Maaned i det mindste maatte jeg blive. Hun har været høist behagelig at være hos, har stor Interesse for Kunst, maler selv med Dygtighed og taler nu ganske godt Dansk, vi talte daglig sammen og hun sagde at jeg var den hun bedst forstod, jeg har nu lovet at see at hun i Paris kan faae en dansk Dame til at læse og tale Dansk med sig. Greven var ridderlig og opmærksom mod mig og sender særdeles Hilsener til Dem og Deres. Han har allerede indbudt mig i Vinterens Løb at spise en Middag hos sig i Hotellet naar han havde den Glæde at see Familien Melchior. Det er betydeligt hvad han har anvendt paa Haven, som i hans Faders Tid var en tredie Deel mindre end nu og aldeles overgroet med store Skræpper; her fra har jeg mit Eventyr om "den lykkelige Familie"; her levede de store Snegle i Skræppeskoven. Deilige store Linde Aleer vare her, de ere blevne og paa den lille Ø midt ude i det store Basin er nu et Springvand høit som et af Kastanietræerne paa Øen. Hele denne gamle Deel af Haven er forynget i et fransk Anlæg, men nu er en Deel af Dyrehaven taget ind som Park med deilige Græsstrækning, mægtige Ege og Bøge, gravne Canaler osv. Her gaaer en dyb kløft, hvor de prægtigste Træer løfte sig og hen over denne har Greven ladet bygge, ved Ingenieuren Englis Hansen, en stor Hængebro, omtrent 100 Fod, den svæver mellem to gothiske Taarne, seer storartet ud, man gaaer ligesom gjennem Træernes Krone; den blev indviet igaar, derfor blev jeg den Dag over. Ingen Mennesker vare indbudte, ikke en Fremmed i Haven, det var saa aldelse privat og dog et sjældent Arbeide hertil Lands; Lægen sagde at det havde kostet omtrent 12 000 Rdl. Greven og Grevinden gik først over den med Danebrog og hendes Slægts Fane, smykkede Bro, et Musikchor spillede: Vift stolt paa Codans Bølge; Arbeiderne udbragte 9 Gange Hurra og fik siden 50 Rdlr til at have en lystig Aften for. Jeg gik omkring med Grevinden i de ny Anlæg, Veiret var smukt; jeg vilde ønske at De havde været her. Jeg har skrevet til Delbanco om den nye Bro og tænker at han lader tage en Tegning af den til "illustrerede Tidende". I Mandags, da de Andre vare tagne ud og jeg gik alene i Haven, kom en lille Pige løbende til mig og sagde: "Mama gaaer ovre i den anden Gang!" Det var Fru Heiberg der med Justitsraad Lange, som eier Ørebækkelunde (?) hos hvem Fru Heibergs tre Børn havde opholdt sig mens hun var i Norge, der førte Fruen om; jeg blev nu Ledsager, og vi kravlede om ved Broen som da endnu ikke var istand. Jeg havde lovet at komme til Odense, hvor flere af mine venner nok længe have tænkt paa at give mig en festlig Dag, men Biskop Engelstoft, hos hvem jeg skulde boe var ikke i Byen og saa opgav jeg dette Besøg og reiste, som sagt, igaar Morges fra Glorup til Nyborg. Deres og Frøken Louises kjære Brev havde jeg modtaget, som jeg ret takker Dem for; idet Vognen holdt for Døren fik jeg endnu et Brev, det var fra Deres Broder Martin og hans Frue. De havde moret sig over mit sidste Brev til Dem, der var skrevet i et Slags Humeur. I halvanden Time var jeg over Beltet, paa Broen holdt en Vogn med raske Heste fra Holsteinborg og i Gallop foer jeg afsted saa at Klokken kun var lidt over to da jeg naaede Holsteinborg hvor jeg atter blev modtaget som en rigtig kjær Gjæst. Jeg fik mine to gamle Værelser, der ere særdelse smukke, vist 9 alen i Høiden, tykke Mure, en Dør lige ind i Kirken, saa at jeg i min Stue hører Orgelet. Holsteinborg er en gammel Gaard tæt ved Fjorden mellem Sjælland og Glænø, De vil paa Søndag otte Dage i Figaro læse hvad jeg har skrevet om Glænø. Holsteinborg er som Bygning bedst indrettet om Vinteren, den har alle sine Gange opvarmede og belagte med Tæpper og saa ere Væggene bedækkede med gamle Malerier. Haven gaaer lige ned til Vandet og har langt smukkere Blomster end Haven paa Glorup, men ikke Anlæg som den; imidlertid frembyder den smukke Toure langs den salte Strand og paa et enkelt Punkt seer man aabent Vand over til Laaland. Her er et kjærligt velsignet Huusliv, elskværdige Børn, som ret holde af mig. Jeg føler mig her hjemme. Det var imidlertid min Bestemmelse at tage ind til Kjøbenhavn paa Mandag eller Tirsdag for saa at see lidt til og være sammen med de franske Gjæster, men Grevinden bad mig saa hjerteligt og smukt igaar at forlænge mit Ophold, saa at jeg nu er tvivlraadig; jeg vil jo dog heller ikke tage deel i alle de Fester der foranstaltes; siig De mig lidt herom. Grev Holstein skulde have været med, men kommer ikke, veed jeg, han maa i disse Dage reise til et Bad med sin ældste Søn, der i Vinter har faaet et daarligt Been, saa at han maa gaae paa Krykker. Mit Eventyr "Peiter, Peder og Peer" gjør overordentlig Lykke, her som paa Glorup, Ingen, uagtet jeg har spurgt derom, finde Noget at støde sig over, jeg har selv ret kritisk betragtet det og troer at Bille vist har misforstaaet eet eller andet Udtryk og i sin Misforstaaelse skygget ind i Deres Opfattelse. Bare han dog vilde sige mig hvor det er den syge Deel sidder i Digtet, jeg skulde da strax skjære den af. Jeg er Dem vedvarende taknemmelig for det Vink De har givet mig og beder Dem at De altid vil være ligesaa oprigtig. - Jeg nedskriver flittig paa min Portugals Reise, men den kommer ikke ud til Nytaar, Reitzel finder at den ikke fylder nok, han vil at vi skulde vente til jeg har et tykkere Bind. Derimod vil der udkomme "Udvalgte Digte" i en lille elegant Udgave og til den glæder jeg mig, der kan jeg faae de bedste af alle mine Digte, de tidligere optagne og de mange sildigere som ere spredte; jeg deler dem i flere Afdelinger. 1) Romanzer og lyriske Digte. 2) Vignetter til danske Digtere. 3) Fædrelandske Digte. 4) Malende Digte 5) Humoristiske Digte, 6) Smaavers, og 7) Ved Gravene. Desuden kommer vel et Hefte Eventyr (af de ældre), med Frøhlichs Illustrationer, derimod ingen nye. Hils min Ven William fra mig og siig at den lille Flue som skulde have bragt ham Hilsen, slog han dog efter, Fluen forsikkrer det og siger at den kan bevidne at han havde en snavset Haand, hun saa tydeligt at der var en Klamase paa Haanden, da han jog den bort! hvem skal jeg nu troe, Fluen eller William? De kan iøvrigt sige ham at Fluen var en flyvende Prindsesse, hendes Fader lever endnu og er Flue Konge og regjerer over alle Næser. Til Thea har jeg lavet en Rebus, hvilket Navn har den lille Pige, som naar man skriver det har man strax reist to tredie Dele af et Comediehuus? [i marginen s. 6: Theater]. Bloch har jo været i Hellebæk og tænker paa at komme der igjen! vil De hilse ham fra mig og ønske:"god Kaffe". Watt er paa Silkeborg og kommer hjem paa Søndag. Jeg vilde ønske at jeg kunde indbyde ham til en Reise med mig, han er bestemt en udmærket Reisekammerat, altid ved godt Humeur, altid seer han den fornøielige side af Verden. Deres Svoger og Svigerinde paa Teglgaarden vil De bringe de hjerteligste Hilsener; kommer jeg et Par Dage ud til Henriques, som der er tale om, da aflægger jeg Visit paa Teglgaarden. Bliver der nu Noget af Reisen med Billes? Jeg skal efter Løfte sende Bille nogle Vink til Reisen i Schweiz! Hils Deres Mand og Børnene, Frøken Louises Brev til mig var deiligt rigt og elskværdigt som hun selv. Men nu har De vel nok af min Skrivning i Dag? Den er bleven hele fire Blade! tilgiv.

Hjerteligst og ærbødigst

H.C. Andersen

[i marginen, s. 5:]

Hils den elskværdige Fru Bille og Gemal!

[i marginen, s. 6:]

Hils Lieutenant Jøncke og hans Frue

(i marginen, s. 8:]

Hilsen til Frøken Sophie Melchior og Sophie Petersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad