Dato: 12. august 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

592. Til E. Collin.

Holsteinborg ved Skjelskjør. Den 12 August 1867.

Kjære Ven!

Forrige Onsdag-Morgen reiste jeg fra Glorup over Beltet til Korsør hvor enVogn fra Holsteinborg ventede mig; jeg boer i mine gaml[e] Stuer, høie og smukke, med mange Blomster, har Alt hvad Velstand og god Villie kan forunde Een; jeg har imorgen, naar De modtager dette Brev, været her i otte Dage. Det var min Bestemmelse at have naaet Kjøbenhavn som i Dag, derfor skrev jeg Dem ikke tidligere til, men man anmoder mig saa hjerteligt og velmeent at forlænge Besøget at jeg har besluttet at blive endnu denne Uge, det vil desuden blive meget trættende og anstrængende at være med ved de mange Festligheder; jeg troer ikke at have KIæfter nok til de Farter; altsaa bliver jeg her, Veiret begynder jo at blive smukt og jeg reenskriver stadigt paa min Reise i Portugal; det var min Tanke at give den ud til Julen med nogle tidligere spredte Reiseskitzer, de skulde udgjøre et Bind i »samlede Skrifter«, men da det kun bliver en 10 Ark mener Reitzel at Bindet bliver for tyndt og ønsker at vi vente dermed. Det er jeg ikke glad over, da Portugals Besøget, som allerede er et Aar gammelt, derved656 mangler al Nyhed. Jeg beskjæftiger mig med at udsøge og samle de af mine Digte jeg troer kunne have en mere blivende Betydning og de komme i et lille pynteligt Format (16 Ark) nu til Julen. Af de 8 Hefter »Nye Eventyr og Historier«, som mangle Billeder vil paa samme Tid udkomme et større Hefte med Illustrationer af Frøhlich, men derom ønsker Reitzel at der endnu ikke bliver talt.–Jeg sendte Dem et Eventyr »De smaa Grønne« og gad vide hvorledes det tiltalte Dem. Dersom De troer det hører til de bedre, vil De da, efter at have løbet Comateringen igjen­nem, sende det med vedlagte Brev til Goldschmidt Brev, jeg veed kun at han boer i Kjøbenhavn. Jeg lovede ham mit Svar til omtrent den 15de August. De skriver at De har leveret Jørgensen en Sparekassebog hvori staae de første 40 Rdlr jeg havde til ham (nemlig 20 fra mig og 20 fra Bille), men De vil erindre at jeg senere skrev at have faaet 20 fra Grevinde Frijs, 20 fra Grevinde Holstein og 50 fra Moltke Hvitfeldt, disse Penge har jeg modtaget, men de tilhører657 Jørgensen og bør sættes ind i hans Sparekassebog for Renternes Skyld, vær saavenlig at overføre Pengene fra mig til ham, dersom De ikke allerede har det. Jeg har jo tydeligt udtrykt mig. Alt i Alt hvad jeg med mit eget Bidrag har samlet til ham er saaledes 130 Rdlr. De har jo talt med Moses Melchior og veed altsaa hvor betydeligt Mere han har til ham, saa at Jørgensen nu maa være hjulpet, havde han kun sikker Udsigt til en Plads.

Deres Kone skriver at jeg skal følge min Lyst, reise til Paris og see Udstillingen i sit Flor, Fru Melchior, Grevinde Holstein forkynde det samme Evangelium, men jeg synes virkeligt ikke at jeg har Raad dertil, især naar jeg tog Een med! jeg har jo nu ogsaa travlt med Digt-Samlingen. Hvor stor er min-Formue ved Septembers Begyndelse, naar de 130 ere regnede fra? Jeg har stadigt ondt i min høiere Haand fra en Seneknude der, som allerede er et Par Aar gammel, jeg har ved at aabne en Dør, fortaget Haan­den, der er kommet Gigt til og jeg har lidt Besvær med at skrive. Hils Deres Kone, Louise, Jonas, Jonna med Døttre, Fru Lund etc. fra

Deres hengivne

H. C. Andersen.

[I Margen:] Hr og Fru Melchior reise med Billes til Schweiz i næste Uge.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen