H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl Andersen 19. august 1867

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 19. august 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Andersen
Sprog: dansk.

Holsteinborg ved Skjælkjør den 19 August 1867

Kjære Hr Andersen!

I aftes modtog jeg fra min Veninde i Kjøbenhavn et Brev der er afsendt fra Bonn og leveret hende af Postbudet, men Udskriften er ikke ganske til mig, jeg troer snarere at den er til Dem, der har mere med Kunstakademiet at gjøre end jeg. Kjender De nogen i Bonn?

Lad mig høre fra Dem. Jeg er i Kjøbenhavn Torsdag den 22de og boer som De veed paa Hjørnet af Kongens Nytorv og lille Kongensgade. Efter Brevets Post-Stempel synes Brevet at være afsendt for en Maaned siden men jeg, som sagt, modtog det først i aftes.

De har vel været en Deel sammen med vore franske Venner? Jeg havde gjerne taget Deel i al den Festlighed, men jeg frygtede for, at [/] jeg ikke havde Kræfter der til og blev derfor paa Landet, hvor jeg har tilbragt smukke Dage, først paa Glorup og nu senere her paa Holsteinborg. Afterne vare stille, Lindetræerne duftede, Fuldmaanen seilede i den blaa Luft hen over Stranden, det kunde godte en gammel Digter og begeistre en ung. Hils deres Frue fra mig og seer De Familien Melchiors da bring mig i venlig Erindring.

Venskabeligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus