H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior 10. september 1867

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 10. september 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Paris den 10 Sept 1867.

Kjære Fru Melchior!

Først iaftes modtog jeg Deres inderlig velkomne Brev; hver Dag har jeg været paa Posthuset for at erfare om et saadant var der, idet jeg troede at have sagt alle mine Venner at jeg søgte Breve poste restante og ikke i Legationen; derhen har De sendt Deres og jeg faaer det saaledes meget seent, ja frygter endogsaa uagtet jeg skriver øieblikkelig, at De ikke længer er i Genf naar min Skrivelse indtræffer. Søndag den første, altsaa ottende Dagen efter Deres Afreise tog jeg fra Kjøbenhavn og Watt ligesaa, han overtalte mig til at gaa Søeveien, og jeg begyndte Farten med Lyn og Torden, et voldsomt Vejr; men da jeg kom ombord, saae jeg en Stjerne paa Himlen, den lovede en heldig Reise, Kapitainen forundte mig en separat Kahyt, hvor jeg om ikke sov, saa dog hvilede ret godt og kan ikke andet end være tilfreds med Reisen. Paa Banegaarden i Kjøbenhavn traf vi Hirschsprung med Frue, de fulgte os til Hamborg og senere have vi truffet dem i Paris. Ved Afreisen kom fra Rolighed Fru Johanne og hendes Søstre hver med en lille Bouquet og den Herre som ledsagede dem udbragte et Hurra for mig. I Hamborg blev jeg en heel Dag, da jeg følte mig saa træt, gik saa til Hanover; her traf jeg Maleren Læssøe med sine Børn og Huusbestyrerinde Frøken Hanck samt Frøken Kjærulf der alle vilde til Rom, men var ængstelige for Colera, hvorfor de først blev en Tid i Schweiz. Varmen var næsten ikke til at udholde, vi fulgtes til Frankfurth, hvor de maatte blive da Børnene vare halvsyge af den lange varme Reise. Derimod fløi jeg med Watt om over Strassburg, hvor vi bleve et Døgn og saae den prægtige Kirke, en sand arkitechtonisk Blomst; vi reiste derfra Fredag Aften og naaede Paris Løverdagmorgen hvor jeg boer i Hotel Palays royal, paa Hjørnet af rue Rivoli, hvor ogsaa Kammerherre Wolffhagen boer hvorfor det danske Flag vaier fra Balkonen paa første Sal. Jeg fortalte ham iaftes at jeg havde Brev fra Dem og han bad mig overtale Deres Mand og Bille til at komme til Paris; Trængselen her er nu ikke saa stor og Udstillingen er for Øieblikket i al sin Pragt. Hvor jeg vilde blive glad ved at høre De kom; men jeg bliver her neppe længere end til Søndag otte Dage, men det er da nu 12 Dage endnu; glæd mig endelig snarest med et Par Ord, om det blev Tilfældet De kom. Jeg er imidlertid uvis om dette Brev naaer til Dem, jeg vil derfor ikke lægge heri nogle Kort jeg har til Dem fra Hr Genevay men indtil videre gjemme disse. Jeg søgte ham strax op i en Caffé, som han søger og han blev meget glad ved de to Basreliefs af Thorvaldsen. Strax Dagen derpaa besøgte han mig. Paa Torsdag skal jeg nok med Watt til en Middag med Journalisterne som besøgte os. Jeg var iaftes i Theater Chatelet og saae de 3 første Akter af Cendrillon, det er aldeles et Stykke til at see, men kun at see. Thi det smukke Eventyr er slet ikke digterisk behandlet og Fremstillerinden af Cendrillon kunde hverken spille eller synge, desuagtet blev hun voldsom beklappet, saa at jeg sad og vendte og dreiede mig i Vrede over den Uret mod Kunsten og det Sande. Men Sceneriet var mageløst, man blev blændet af Glands og Farver; Varmen var imidlertid som i et Dampbad og jeg, som sagt, gik før endnu de to sidste Akter vare begyndte. Jeg havde nok. Hils Deres fortræffelige Mand paa det hjerteligste fra mig, siig jeg længes efter at trykke hans Haand, gaae med ham paa Udstillingen. Deiligt var det om Bille og Frue kom. De maa endelig hilse de to kjære Venner. Watt sender ogsaa mange Hilsener, iaften skulle vi sammen i Theater lyrique at høre Romeo og Julie, det vil sige, om han kan skaffe Billetter, da det er næst sidste Forestilling. Jeg har skrevet Brev til Deres Datter Fru Johanne Melchior det afsender jeg i Dag samtidig med dette. Træffer De Venner af mig eller mine Digtninger da hils fra mig. Gid at jeg saae Deres Glæde i det smukke Schweiz, hvor De har den lette friske Luft og vist "Alpegløden" i de stille Aftener; saa glimrende som jeg har seet denne i Montreux vil jeg ret ønske Dem. Nu lev vel! Snart hører jeg fra Dem poste restante.

Hjerteligst

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad