H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carsten Hauch Oktober 1867

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: Oktober 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Carsten Hauch
Sprog: dansk.

Efteraaret 1867.

Kjære, høitskattede Ven!

Det er mig en Trang just i disse Dage at sige Dem, hvor glad jeg er og i mange, mange Aar har været det, ved at vide, at De tilfulde erkjender mig som Digter og er mig som Menneske en deeltagende Ven; De har udtalt det, og der er ikke Tvivl i mit Hjerte. Kjære, ædle Ven! De har i mange Aar saa ofte glædet mig med venlige Breve, fulde af Erkjendelse, Opmuntring og Deeltagelse; De har lyst Solskin ind i mig; gid jeg maatte kunne gjengjælde det! Der er hos Dem noget saa Ridderligt og Ædelt, og jeg veed og forstaaer, at det har saaret og bedrøvet Dem, den - hvad skal jeg kalde det? - Smagløshed og Uskaansomhed, hvormed Peter Hjort har udgivet Breve, skrevne i en Fortid, under Stemninger og Forhold, der ikke burde drages frem. De kom til Danmark, forfrisket af Reiselivet og med et sandt, aabent Øie for Literaturen her. Min første Optræden behagede Dem ikke; De udtalte det stærkt og naturligviis stærkest i et venskabeligt Brev. Selv har De sagt mig, hvor haardt og uvenligt min Personlighed blev fremstillet for Dem. Nu drages alt Dette frem, og jeg er forvisset om, at det bedrøver Dem; thi De har et ædelt, varmt Hjerte for det Sande og Gode. Husk, at hvad De dengang dømte og skrev om mig, og som dengang var mig tungt og smerteligt, jo for længst er klaret og veiret hen, og De har givet mig uendelig Erstatning i Deres Erkjendelse og Venskab. Derfor: Gud velsigne Dem! Jeg glæder mig til snart at trykke Deres Haand og sige Dem, hvor kjær De er mig, og hvor glad jeg er ved Deres Erkjendelse og Venskab.

Deres taknemmelige H. C. Andersen

Tekst fra: H. C. Andersen og Carsten Hauch. Adelsmennesket - og Aristokraten

Kjære høitskattede Ven!

Det er mig en Trang [overstr: at sige] just i disse Dage at sige Dem, hvor [overstr: høit jeg skat] glad jeg er og i mange, mange Aar har været det, ved at vide, at [overstr: skatter mig som Digter og Menneske, De har som] De tilfulde erkjender mig som Digter og er mig som Menneske [overstr: Ven] en deeltagende Ven; De har udtalt det, og der er ikke Tvivl i mit Hjerte.

Kjære [overstr. ulæseligt ord], ædle Ven! De har i mange Aar saa ofte glædet mig med venlige Breve, [overstr: med sand Deeltagelse] fulde af [overstr: Deeltagelse og] Erkjendelse, Opmuntring og Deeltagelse; De har lyst Solskin ind i mig; gid at jeg maatte kunne gjengjælde det!

[overstr: Jeg har en Forstaae som eneste hele Deres digteriske ædle Personlighed. Jeg selv] Der er hos Dem noget saa ridderligt, ædelt, og tilvisse veed og forstaaer at det har saaret og bedrøvet Dem, den, hvad skal jeg kalde det, Smagløshed / og Uskaansomhed, hvormed [overstr: Profes] Peter Hjort har udgivet Breve skrevne i en Fortid, under Stemninger og Forhold, der ikke nu burde drages frem. [overstr: de har for nogle og tredive Aar siden ved Deres Ankomst til Danmark tænkt og skrev til ham om mig, første Bog]

De kom til Danmark for frisket af Reiselivet, som med sandt, aabent Øie paa Literaturen her, min første Optræden behagede Dem ikke, De udtalte det stærkt og naturligviis stærkest i [overstr: privat] venskabeligt Brev. selv har De sagt mig, hvor haardt og uvenligt [overstr: jeg veed jo fra Dem selv hvorledes jeg] min Personlighed blev fremstillet Dem. Nu drages alt Dette frem, og jeg er forvisset om, at det bedrøver Dem; [overstr: er jeg forvisset og det er Enhver overtydet om, ikke et Menneske har jeg hørt udtale sig anderledes /som enhver stor og ædel Aand, jeg fører ?? det i mig selv, men maa troe mig, jeg hører og veed at man havner paa Deres Ny??] thi De har et ædelt varmt Hjerte for det Sande og Gode; [overstr: tro ikke at . Husk, at hvad De engang dømte [overstr: om mig] og skrev om mig, og som dengang var mig tungt og smerteligt, jo for længst er klaret og veiret hen, og De har givet mig uendelig Erstatning i Deres bekjendte Erkjendelse og Venskab, derfor Gud velsigne Dem! Jeg glæder mig til snart at trykke taknmelig Deres Haand og sige Dem hvor kjær De er mig, og hvor glad jeg er ved Deres Erkjendelse og Venskab.

Deres taknemmelige H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 873-75)