Dato: 11. oktober 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 11 October 1867

Kjære velsignede Fru Melchior! Tak og atter Tak for Deres rige, hjertelige Brev! jeg fik det da, det kom i mine Hænder netop idet jeg kom fra Posthuset hvor jeg havde afleveret mit Brev til Dem, det jeg haaber at De har modtaget, ligesom ogsaa det jeg fra Paris sendte til Genf, Deres Mand har tilvisse ladet det affordre. Saa beskueligt opruller De for mig Deres Reise, jeg var ganske med i Tanken. Jeg skynder mig med at skrive igjen, at mit Brev kan naae Dem i Montreux; bliver det ikke Tilfældet, da er der en drillende Nisse, der ikke vil at De denne Gang skal faa "Sort paa Hvidt" for hvor stadigt De og Deres mageløse Mand, ere i mit Hjerte. Jeg har i de mellemliggende tre Dage, siden jeg sendte Brev og fik Deres Skrivelse, været overvældende beskjæftiget, med Korrektur paa mine "udvalgte Digte", en Bog jeg ret glæder mig til kommer ud, den indeholder alle de Digte og Vers, jeg sætter nogen Priis paa af de mange jeg har skrevet fra min første Optrædelse til nu; dog ikke det alene, men Breve til Frankerige, Breve jeg maatte skrive paa Dansk, faae godt oversat og derpaa reenskrive, tog den meeste Tid; den bekjendte Philarete Chasles, som har skrevet de høist interessante Portraits contemporains, vil indføre nogle af mine Bøger i Frankerige og jeg har maatte[t] give ham Oplysninger, see at virke for at hævde en Plads i hans Fædreland, som jeg har det i Engeland og Tydskland. Penge fortjener jeg vel neppe, men Ære, og det er dog den bedst klingende Mønt. Forleden klang den til mig fra Amerika, klang ind i "Dagbladet", saa at næsten mine gode Venner hjemme syntes overraskede; der stod i Dagbladet fra en amerikansk Avis et hædrende Stykke for det lille Danmarks Betydning, om alt det Aandens Liv her rører sig; der udtaltes og jeg var glad der ved, og vor Herre taknemlig, i den Tro at jeg virkeligt kunde nævnes med i, der blev sagt "de største Nationer vilde være glade ved at kalde deres Mænd saadanne som H. C. Ørsted i Physiken, saa en Billedhugger som Thorvaldsen, en Digter som H. C. Andersen og en Komponist som Gade, dernæst fremhævedes hvorledes Andersen var kjendt og læst i Amerika. Det er ikke af Forfængelighed jeg fortæller Dem det, det er af Glæde, det er, tilgiv, som en Broder meddeler en kjær Søster, hvad der ret har fornøiet ham. De forstaaer mig. Helst havde jeg mundtligt sagt det, det skrevne staaer dødt og til at lægge den Musik derunder man vil! Gid at De og Deres Mand var her; uagtet nu er det graat, vaadt og koldt. Idag fløtte de ind fra "Rolighed" og fra Teglgaarden; jeg har Ild i min Kakkelovn og dertil har jeg en kolossal Forkjølelse. Den 25de tager jeg til Basnæs til Lucia Scavenius's Bryllup med Castenschiold paa Borreby, Festen holdes den 26; jeg er derpaa indbudt at komme Dagen forud; ogsaa til Odense er jeg indbudt, men nu kommer jeg vel næppe meer iaar over Sø og salten Vand. Vinteren nærmer sig med stærke Skridt; jeg antager at De og Deres Mand, naar De kommer hjem, blive i Byen, det vil være meget for koldt paa "Rolighed". Bloch seer jeg sjældnere, jeg veed ikke hvor han nu tilbringer sine Aftener, men hele Dagen arbeider han utrættelig og er god og elskværdig. Igaar fik jeg et Brev fra ham, som han havde sendt til Paris, men der ikke naaede mig, det var kun fem a sex Linier, men viiste den gode Villie og det varme Hjerte. Watt er lykkelig over Pariser-Reisen, og var en behagelig Reisekammerat. Hils paa det hjerteligste Deres Mand og kom begge med Sundhed og godt Humeur til Hjemmet. Hjerteligst Deres taknemlige

H. C. Andersen.

[Kuvert: Madame / Madame Melchior / née Henriques a Montreux / en Suisse / franco poste restante
Poststempel: Kjøbenhavn 12/10 - Montreux 15 Oct 67]

Tekst fra: Niels Oxenvad