Basnæs ved Skjelskjør den 31 October 1867.
Kjære Ven!
Hvorledes gik Fødselsdagen? Bragte den Solskin, smukke Presenter, godt Humeur og Venners Besøg? Ja det vil jeg faae besvaret naar vi sees i Kjøbenhavn. Jeg tænkte deeltagende paa Dem, ja havde endogsaa den egoistiske Tanke, Dagen efter, jeg faaer et Par Ord fra min kjære Watt, det var som sagt egoistisk og ubilligt da jeg jo veed hvor travlt De først i Ugen har det med "Figaro". Men jeg har særdeles savnet Brev paa denne Udflugt; endeligt kom eet fra Frøken Louise Melchior, det omsluttede Brev / fra hendes Forældre i Montreux [
], i samme var en venlig Hilsen til Robert Watt; de kjære Mennesker ere trofaste i at erindre deres Venner. I Dag, Torsdag, var det min Bestemmelse at have reist ind til Byen, men vi have i Dag stor Jagt, her ere omtrent 30 Jægere, man bad mig blive denne Dag over og nu tager jeg først ind imorgen [overstr: ind imorgen] Fredag; vi sees altsaa Løverdag eller Søndag. I Dag er her deiligt Solskin, igaar Storm og Blæst. Jeg var da paa det gamle Borreby hvor de / Nygifte boe; Vinden susede ret gjennem Borgporten og hen over de aabne Grave som i Waldemar Daas Tid, De husker at Borreby er Scenen for min Fortælling. Inde var hyggeligt og nydeligt som altid hos unge Nygifte; jeg bliver altid melankolsk ved den Hyggelighed hos Andre.
Nu skal jeg hjem og sidde som gammel Pebersvend med ungt Hjerte i Brystet; Vinteren trækker op, de hvide Bier sværme og for hvert Aar som kommer ville de sætte flere hvide Haar og saa - ja saa lev vel!
Deres hjerteligt hengivne
H.C.Andersen
