Dato: 5. december 1867
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

596. Til Henriette Collin.

Odense den 5 December 1867

Kjære Fru Collin

Kun et Par Ord, min Tid er aldeles optaget med Besøg og'ndash;Tandpine. Jeg reiste i Tirsdags Middag fra Kjøbenhavn, det var en isnende stærk Blæst, Vognen utæt, jeg sad flere Timer i en voldsom Træk og da jeg naaede Korsør havde jeg Tandpine, næsten hele Natten gik hen uden Søvn, i Morgenstunden var min Kind aldeles ophovnet, Veiret var imidlertid smukt, og jeg naaede saaledes igaar ved Frokosttid Odense hvor Biskop Engelstoft tog imod mig og førte mig til sit Hjem Bispegaarden. I Dag har jeg havdt flere Besøg og selv med Biskoppen aflagt et Par Vesitter. Her var iøvrigt stort Selskab igaar, Excellensen Unsgaard, Provst Dangaard, Oberst Vaupel, Etatsraad Schlegel og mange Flere. Imorgen, naar jeg afsender dette Brev er den egenlige Fest, der tegnede sig strax 240 Per­soner til Festmaaltidet, flere er der ikke Plads til paa Raadhuset, som dog har Byens største Sal; en Mængde ere komne for seent og kunne ikke deel­tage, men imorgen Formiddag, jeg afhentes henimod elleve, er der ud­deelt Billetter, jeg skal da paa Raadhuset modtage mit Borgerbrev, Klok­ken 4 er der stor Middag, til Aften kommer Ungdommen og jeg hører tale saa smaat om flere Festligheder, Løverdag er jeg til Middag hos Borge­mesteren og om Aftenen indbudt af Musikforeningen. Jeg er noget over­vældet og betaget, dertil kommer Tandpine, en tyk Kind og at de nye Tænder ikke ville hæfte. Iaftes stod et Digt til mig i Fyens Avis, min Døbe­sæddel, Navnene paa Fadderne og flere, for mig interessante Data. Jeg er anmodet om at læse paa Mandag Aften for Arbeiderforeningen, men jeg frygter at mine Tænder ikke tillader det, jeg er istand til »at tabe Mun­den« under Oplæsningen. Jeg gik, som sagt, idag med Bispen, det var sær­deles smukt hvor venligt alle Menneske[r] vi mødte hilste mig; jeg havde i Dag Besøg af en gammel Snedker, som sagde at han havde gaaet i Skole med mig da jeg var omtrent 8 Aar og han tolv, han meente jeg maatte kjende ham igjen, men det var naturligviis umueligt at see et eneste kjendt Træk, heller ikke Navnet huskede jeg. Gid at imorgen var overstaaet, det er vel en lys og mærkelig Dag i mit Liv, men jeg er betaget ved at tænke paa den. Dette Brev sender jeg afsted imorgen tidlig, altsaa ved Dagens Begyndelse, De faaer det først Løverdag. Hvorfor mon dog saa megen i Glæde og Hæder forundes mig? Det er næsten ængsteligt! Hils Deres Mand, Børn og hele Familien.

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

E.S:

Bispen beklager at han ikke, den korte Tid han var i Kjøbenhavn, naaede ud til Deres Mand og Dem. Han sagde mig at han iøvrigt havde ganske gode Meddelelse[r] om de Bøger(?) Deres Mand havde skrevet til ham om. Han hilser Dem begge !

[I Margen udfor S. 45 L. 6: ] Ogsaa fra Skolen have Børnene Frihed imorgen, hører jeg.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin