H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Mimi Holstein-Holsteinborg til H.C. Andersen 4. januar 1868

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 4. januar 1868
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Holsteinborg d. 4 Januar 1868.

Kjære bedste Etatsraad!

Jeg maa rigtignok meget bede Dem om Forladelse for de afjagede Linier der sluttede sig til Deres lille Gudsøns. Men jeg troede Dem – efter hvad vor Nabo havde sagt – saavist paa Basnæs164, og da jeg samtidig skrev et længere Brev til hende, saa stolede jeg paa at De deraf vilde modtage de Meddelelser, som jeg ikke vilde gjentage og som jeg dog nok vidste at Deres deeltagende velvillige Sindelag ikke vilde forsmaa at modtage herfra. Men saa hørte jeg jo i Festdagene af Fru Scavenius at De var blevet i Byen. Det maa have været et sto[r]t Savn for Deres Venner paa Basnæs, men oprigtig talt saa glædede det mig alligevel, thi De burde ikke udsættes for endnu mere Forkjølelse hvis Følger paa denne Aarstid ikke ere til at beregne. Og De har vist havt det rigtig godt i Kjøbenhavn med de mange Venner i Hovedstaden. Det maa have været deilige Jubeldage i Odense, det er vist en uvisnelig Blomsterbouquet De tager med fra det gamle Aar! – Og nu det nye! Ingen uden Vor Herre veed hvad det skal bringe os! men jo Mere man faaer at skue tilbage til i Livet, – des trygere føle vi os i Hans naaderige Varetægt. Maatte de kommende Dage ogsaa bringe Dem kjære Andersen! megen Glæde, saa det Altsammen ret maatte føles til Velsignelse, og at De legemlig maatte være rask, thi Sygdoms-Svaghed passer saa lidt til vor kjære Digter! ikkesandt De veed nok at Deres Navn aldrig.nævnes paa Holsteinborg uden med Venskab og Kjærlighed, og at jeg af mit ganske Hjerte ønsker Dem Alt det Bedste Vor Herre kan give! Imorgen skal desværre min elskede Mand tiltræde sit Vinterophold i Kjøbenhavn! han savnes her saa uhyre.

Mandag. Jeg skrev det Foregaaende medens min Ven pakkede ind – og nu har jeg alt faaet Brev fra ham fra Kjøbenhavn. Den Ældste og den Yngste holde mig med stærkere Baand ved Hjemmet end de foregaaende Vintre. Vor elskelige Bedstemoder blev jo saa svag, saa alle Indflytningstanker maatte vige og ofte mindede hun paa flere Maader om at den vigtigste Flytningsstund stille nærmer sig. Det er Velsignelse for mig og mit Huus at vide hende under vort Tag; – den stille fromme Aands Uforkrænkelighed seirer stedse meer og meer uden at det koster hende Kamp. Vor Herre var os saa god at hun til vores Ulrik Adolffs Confirmationsdag165 følte sig vel nok til af sin Søn at lade sig ledsage til Kirke, hvor vor kjære ædle Præst Fenger biede lidt med hele Menigheden førend Caticisationen begyndte, indtil den nu svage gamle Skikkelse med det blege forklarede Aasyn havde indtaget sin Plads! – hele Gaticisationen dreiede sig kun om de hellige Guds Engle, deres Betydning hver Gang de nævnes i den hellige Skrift og deres Betydning for hver Enkelt af os. Daabspagtens Fornyelse (Stadfæstelse) og Velsignelsen foregik midt foran Alteret hvor det elskede Barn, nu et stort – høit ungt Menneske – knælede for første Gang for Herrens Alter! – for os var det en ubeskrivelig opløftende Dag, og i mange kjærlige, taarefyldte Blikke blandt Menigheden synes jeg at turde læse en god Forbøn for vor elskede Søn, hvis syge Been saa forbausende pludselig blev rask, – ganske som Lægerne dernede i Tydskland havde forudsagt: efter 2 Maaneder. En Maanedstid derefter føltes Nerverne paa forskjellige Steder i Legemet, men Gud ske Lov for Tiden har han det heelt godt, og maa altsaa nu ret flittig tage fat paa Læsningen. Vi søge foruden Hr. Richter en Lærer i Latin, Græsk og Fransk, men det synes vanskeligt at faa. Jeg tænkte forleden paa Deres Protegé166 kjære Andersen, da det unge Menneske der dengang blev antaget paa min Mands Gontoir at arbeide sammen med og under Fuldmægtig Vilhjelm167, – nu forlod os for at læse til dansk juridisk Examen. Jeg troer han fik 10 eller 15 Rd. om Maaneden og Alt frit undtagen Vadsk. Det er vel ingen høi Løn, men tillige en Stilling hvori et ungt Menneske kan erhverve sig forskjellig Forretnings Routine, som senere kan komme ham til Nytte. Han maa regne godt og skrive en god og tydelig Haand. Naar Sligt vides at skulde besættes, saa pleier der strax at melde sig Flere, og længe bliver denne Plads vist hellerikke ubesadt dennegang. Jeg sagde forleden til min Holstein: mon vor kjære Etatsraads Protegé ikke maaske endnu skulde attraa denne Plads? men hertil svarede Holstein: "aa han har vist forlænge siden faaet-noget meget bedre!" – Hvem der søger eller ønsker saadan Plads, gjør bedst i at henvende sig personligt eller skriftligt til min Mand (han boer i Phoenix og træffes bedst mellem 8-9 om Morgenen) og [behøver] kun da at sige,: at Vedkommende har hørt at denne Plads er vakant. – Fra Miss Salter (Bodils Lærerinde) skal jeg spørge om det bliver til Noget med hendes Oversættelser168, om hvilke hun talede med Dem. Jeg troer De meente at Bille maaske kunde bruge dem til Feuilleton-Artikel siger hun – eller ogsaa Steenstrup169 i Maane[ds]skriftet; Alle her bede mig hilse Dem saa hjerteligt; vor Bedstemoder lod sig halvt bære herover Juleaften for at see Børnenes Juleglæde og det tændte Træ, men maatte snart trække sig tilbage til sine egne Værelser hvor hun ellers ganske lever og hvor hun gjerne tager imod Besøg, især af os Børn; jeg tilbringer altsaa en heel Deel af Dagen hos hende. Mine elskede Børns meget forskjellige Alder stilder ogsaa meget forskjellige Krav til mig som Moder, og saaledes iler Tiden endog ved dette tilsyneladende eensformige Liv næsten foruroligende hurtig. Jeg selv har endnu ikke været udenfor Huset, om end hver Søndag i Kirken – og venter maaske indtil det bliver mildere. Dette har desværre røbet [o: røvet] Bodild den Fornøielse at deeltage i flere smukke, store Baller som have været her paa Egnen, da hun jo ikke hverken kunde – eller gjerne vilde – besøge dem uden sin Moders Ledsagelse. Men at vi alligevel have tilbragt en herlig skjøn Festtid, derom ere alle Børnene enige med mig. Det maa dog ret være en Glæde for Dem kjære Andersen! at see Deres Historier saa nydeligt illustrerede, som ved Frølichs yndige og geniale Tegninger! – Have vi ogsaa rigtig takket Dem for den deilige Bog – og Bodilds den.Engelske?! – Min lille yngste Skat trives Gud skee Lov saa velsignet, og er hidtil et mageløst godt lille Barn: rolig og tilfreds. Alle Sødskende kappes med mig om at elske hende! men saadanne en Lille, hvis Tanker – naar hun smiler – vist kun er Engleleg – burde jo hellerikke omgives af Andet end Kjærlighed. Bedstemoder ønsker saa meget at bære hende over Daaben men da Luften i Kirken for dem Begge er for kold, saa fandt Daaben ikke Sted samtidig med Ulrik Adolffs Confirmation, og blev foreløbig udsadt!170 – Hidtil har Fru Scavenius hver Gang hun har besøgt vor Kirke – havt sin Datter med. Jeg glæder mig over at dette synes en Magnet for den unge Kone, hvis tilfredse Udtryk det ret er en Glæde at see! – Nu lev vel kjære Andersen og læs i hver Linie en hjertelig Tak for det gamle Aar fra

Deres hengivne

Mimi Holstein.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus