H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Hans Christian Jørgensen 26. februar 1868

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 26. februar 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Christian Jørgensen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 26. Februar 1868.

Kjære Jørgensen!

Siden Deres Afreise har jeg tidt tænkt paa Dem. Hos Grosserer Melchior hørte jeg om Dem, da De var kommet gjennem Canalen, og blev ligesom ogsaa Col1ins glad ved Efterretningen om, at De havde fundet og fandt Dem saa vel. Vi ansaae det tilvisse for en Lykke, der overgik Dem, at De var afsted og fløi et varmt Climat imøde, thi Vinteren tog med eet fat herhjemme, den har været lang og trang; Blæsten skar i Ansigtet og trængte til Marv og Been, Sneen laae høit, og saa slog Veiret om i Tø og atter i Frost; De havde ikke holdt en saa dræbende Vinter ud; vi have alle hostet og være[t] som fyldt med Gigt. Forleden fik jeg, ligeledes ved Melchiors, Efterretning om Skibets Ankomst til St. Croix, og Fru Melchior læste for mig det smukke, fortræffeligt skrevne Brev, De havde sendt til Hr. Moses Melchior. De gav deri saa levende et Billede af Dem selv og Deres Omgivelser, at jeg aldeles var hos Dem. Det fornøiede mig, at De fortalte saa godt, og at De følte lige saa rigtigt og smukt. Deres Pleieforældre og Hr. Moses Melchior fik de to første Breve, De skrev, det var vel tænkt og hæderligt! Jeg fortalte Collins Alt hvad jeg erindrede af Deres Breve, og de paalagte mig Alle at hilse Dem paa det Hjerteligste, naar jeg skrev. De glæde sig, som jeg, ved den gode Modtagelse De har fundet i det nye Hjem; dersom de nye deeltagende Venner, De der har fundet, kjende til mig og mine Arbeider, som jeg troer nok er Tilfældet, da bring dem min Tak for den Glæde de ogsaa forunde mig ved at de er Dem, min unge Ven, velvillige og gode. Gid at jeg nu ved det næste Brev som kommer, enten til Melchiors eller til mig, maa høre, at De føler Dem bedre, end Tilfældet var, da De afsendte det første Brev; jeg vil haabe og troe derpaa, som paa Guds Styrelse med Dem, at Deres Lykkeblomst vil groe i Vestlandet, og at De, som jeg i min ældre Alder, maa sige: »Hvad Gud vil er altid det bedste!«

Siden De reiste herfra, har jeg skrevet flere Eventyr, nogle ere allerede trykte. men ikke i en Samling, ellers sendte, jeg Dem den, de staae i forskjellige Blade; saaledes: »Gudfaders Billedbog«, der indeholder hele Kjøbenhavns Liv og Levnet, har sin Plads i »Illustrerede Tidende«. »Peiter, Peter og Per« staaer i »Figaro«. »Nissen og Madammen« i Folkekalenderen; de to utrykte hedde: »Hvem var den lykkeligste« og »Qvæk«. Ved Leilighed skal jeg sende Dem nogen Læsning. Bournonvilles nyeste Ballet »Thrymsqviden«, der giver ligesom en Slags Illustration til Oehlenschlægers »Nordens Guder«, er bragt paa Scenen, og om end Meget ligger udenfor Ballettens Omraade, det er et Værk fuldt af Genialitet, med en høist characteristisk Musik af Professor Hartmann. Loke fremstilles mesterligt af Scharff.

Bloch har fuldendt endnu et Par smukke Billeder til Frederiksborg Kirke og hans storartede Maleri, Niels Ebbesen, der som Dommens Engel træder ind til Grev Geert og siger »nu er Gjengjældelsens Time kommet!« er kjøbt for 2000 Rdlr. af Grev Moltke-Hvitfeldt. løvrigt er Bloch ved Slutningen af forrige Aar blevet forlovet med den meget smukke, høist elskværdige Frøken Trepka, Brylluppet er bestemt at holdes i April-Mai.

Foraaret begynder nu saa smaat, men det kan slaae om endnu: dog for hver Dag der flyver hen, have vi det mere sikkert.

Gid at nu dette lille Brev, som Hr. Moses Melchior lover at besørge, finder Dem frisk og glad. De hjerteligste Hilsener fra Collins og fra Deres deeJtagende, hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter