H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Chr. Thorning Engelstoft 16. marts 1868

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 16. marts 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Chr. Thorning Engelstoft
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 16 Marts 1868.

Kjære Hr Biskop Engelstoft!

Tak for Deres hjertelige Brev og den fornyede Indbydelse at boe hos Dem naar jeg i Foraaret fløi lidt ud fra Kjøbenhavn. Jeg længes nu efter at komme afsted, en bosiddende Ven i Holland har bedt mig komme til sig og blive der en Tid, jeg har Lyst dertil dog endnu større Lyst til at flyve lidt ned i syd Frankerige, men skeer det, da maa jeg skynde mig før der bliver for varmt. Som første Udflugt ligger imidlertid Besøget i min kjære Fødeby, for at være et Par Dage sammen med Vennerne og tillige indløse mit givne Løfte at læse for Arbeiderforeningen. Min Fødsels Dag og et Par Dage efter den bliver jeg i Kjøbenhavn, det har altid været Bestemmelsen, da vilde jeg i Begyndelsen af Maaneden taget til Odense, men Deres venlige Brev siger mig at De og Deres Familie ikke er der i Paaske-Ugen altsaa kommer jeg ikke før den er forbi; siig mig om det er den stille Uge, De kalder Paaske-Ugen eller Ugen derpaa i hvilken Paaske indtræffer. Siig mig hvilken Dato De tidligst er igjen i Bispegaarden og glæd mig før Udgangen af denne Maaned med Underretning herom, derefter lægger jeg min Reiseplan og skriver til Vennerne i Udlandet som vente mig. Jeg vilde ogsaa gjerne vide hvorledes Dagene stille sig i April til Oplæsningen og hvor denne skal holdes; Raadhussalen er mig for stor, jeg foreslaaer et mindre Locale og helst at læse ved Dagslys, hvorved De ogsaa bespares Belysningen; jeg er villig til at læse to Gange; ligger der nu Hindringer iveien fra de kjære odenseiske Venners Side og de hellere ønskede at jeg kom paa en senere Tid, da vil jeg indtræffe paa Hjemreisen) som jeg antager allerede er i Juni. Vær saa elskværdig at give mig Besked herom. Helst fløi jeg strax ud for snarest at naae Foraaret, men det er et givet Ord paa Udfarten at gjæste Odense og jeg forandrer altsaa ikke Bestemmelsen uden at det for Arbeiderforeningen stillede sig heldigere i Juni. I denne Vinter har jeg ikke læst hverken i Arbeider- eller Studenterforeningen, jeg frygtede for mine Tænder og min Udtale, igaar Middags læste jeg endelig og det var i Musikconservatoriet [!] og det gik saa heldigt at jeg igjen har faaet Mod til at holde Foredrag, kun, som sagt, i eet ikke for stort Locale som Odense Raadhuussal er. Aviserne meddeler jo daglig alle Nyheder, jeg vil altsaa ikke gjentage Dags-konversationens Themaer, kun med Hensyn til Thrymsqviden tilføie at Hartmanns Musik er af en langt større Betydenhed end Bladene endnu have fremhævet; jeg har nu hørt Musiken 12 Gange. Balletten er hver Gang givet for udsolgt Hus. "Faust" ligesom "den Stumme" giver ogsaa "udsolgt", saa at Theatret har iaar eet af sine "fede Aar". Bring Deres Frue og Børn min hjerteligste Hilsen ligesaa Politimesteren, Borgernesteren og de mange andre elskværdige Venner. Hilsen fra Collins.

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

E. S. Man nævner en Pastor Hansen fra Slesvig som Kultusminister.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus