Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 19. april 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Chr. Thorning Engelstoft
Sprog: dansk.

H. C. Andersen til Engelstoft.

Kjøbenhavn den 19 April 1868.

Kjære Hr Biskop Engelstoft!

Det bedrøver mig at see af Deres Brev at De ikke er vel, og at jeg derved ikke nyder den Glæde at boe hos Dem. De har imidlertid saa venligt sørget for at skaffe mig et andet hyggeligt Hjem at jeg maa bringe Dem min varme Tak. Hr Professor Henrichsen har været saa elskværdig at skrive mig til herom og at jeg er velkommen hos ham. Jeg har med Tak modtaget hans Indbydelse, og, uagtet jeg er noget forkjølet, reiser jeg paa Tirsdag den 21 fra Kjøbenhavn og er da i Odense ved Middagstid. Opholdet bliver der indtil Søndag og jeg tør da vel haabe at jeg faaer seet Dem og talt med Dem, thi det er jo ikke Smitsot. Gid nu at min Oplæsning maa tiltale saaledes som her i Kjøbenhavn, jeg er jo lidt øm om Hjertet ved at optræde ude, selv i den kjære Fødeby; dog den største Deel af Tilhørerne ere vel Venner og Be­kjendter? Bring Deres Kone og Børn min hjertelige Hilsen.

Med inderlig Tak, Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus