Dato: 30. april 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Amsterdam 30 April 1868.

Kjære Fru Melchior! I Formiddags Klokken elleve indtraf jeg her til fra det venlige Arnheim, hvor jeg overnattede.

Georg Brandt og den unge Boye fra Kjøbenhavn var ude paa Jernbanen og førte mig til deres Hjem. Jeg har den største Stue paa første Sal og seer ud i Toppene af de lysegrønne Træer og den brede Kanal. Hamborg forlod jeg i Tirsdags, jeg blev der Mandag over og tilbragte Middagen hos Deres Slægtning Hr Simon Henriques. Jeg var meget forkjølet og derfor lidt frygtsom for at reise videre, men det er Gud skee Lov gaaet godt; jeg overnattede daarligt i Minden, men særdeles godt i den hollandske By Arnheim. I Vognen fik jeg ved Bentheim (hvor Prinds Ludwigs Broder nok lever fem unge Piger i Vognen, de skulde til Examen næste Dag; de fortalte med lidt Skræk derom, spurgte om jeg var en Tydsker, og da de hørte, at jeg var fra Danmark, udtalte de at jeg var da Landsmand med Frederika Bremer og Fru Carlén, jeg sagde at disse vare Svenske. De spurgte mig da hvilke store Digtere Danmark havde, jeg nævnede Holberg og Oehlenschlæger og saa kom een af de unge Piger med Spørgsmaalet om Andersen var svensk; jeg klarede det og sagde at jeg var ham. Nu blev der en Jubel, jeg maatte da til dem hver skrive mit Navn paa et Blad, og da de saae, at jeg havde en Deel Blomster, disse havde jeg faaet i Odense ved Afreisen, betragtede de disse saaledes. at jeg strax gav dem de meest friske og nu fik jeg Taksigelser og Haandtryk og de meente tillige at det var et godt Varsel at de havde mødt mig, nu maatte det endeligt gaae godt med Examen imorgen. Det var det Møde, et andet, som endnu mere glædede mig, var, da jeg kom fra Fyen og steeg fra Dampskibet i Land i Fredericia; jeg gav en smuk, fattig Dreng min Taske at bære og sagde Levvel til en Herre, jeg havde talt med paa Overreisen. Den lille Dreng spurgte mig: "Var den Herre De talte med Hans Christian Andersen? Jeg vilde saa gjerne see ham, vil De ikke vise mig ham? Folk sagde, at han var paa Skibet!" Jeg spurgte om han havde læst Noget af Andersen. Jo, det havde han. Nu præsenterede jeg mig selv, og Fyren blev ildrød; han sagde mig sit Navn, hans Fader var Fisker. Han bar ellers Tøiet mindre godt, for han skulde ideligt see paa mig. Jeg har nu netop spiist Frokost, og ved denne modtaget begge Deres Breve! hvor De er god og velsignet! Tak for Deres ædle Venskab, De, Deres Mand og Frøken Louise veed jeg ret ere mig trofaste Venner! Hils dem begge saa hjerteligt og varmt som Sligt kan siges og send Deres Svigerinde indlagte lille Epistel.

Gjerne havde jeg ønsket, at Joachim var indtruffet lidt tidligere, da havde jeg kunnet nyde lidt mere godt af ham, nu mistede jeg endogsaa den store Concert, der fulgte lige efter Afreisen. Stockhausen er vel ogsaa kommet til Byen? Der bliver Klang og Sang!

Før idag otte Dage (om Formiddagen) tager jeg da ikke bort; her tør og kan jeg vel næppe høre fra Dem, men da i Paris; send Brevet enten til Legationen eller poste Restante, jeg hører paa begge Steder jævnlig om der er Breve til mig. Imorgen begynder jeg med mine Vesitter, til Digterne Ten Kate og van Lennep, til Gades Beundrer Verhoulst, der er Hollands betydeligste Componist. Imorgen Middag er jeg hos den ældre Brandt og paa Løverdag en Tour paa Landet for at see, tæt ved Utrecht, Georg Brandts Leilighed, vi spiise Frokost derude og er her igen til Middag, det er Ugens Program.

Hils nu hele Familien og dernæst Torsdags Vennerne, særlig Bloch og om De seer Watt, ogsaa ham, jeg fik et smukt hjerteligt Brev fra ham, da jeg var i Odense, snart skal han høre fra mig. Frøken Sophie Melchior tillader jeg mig ogsaa at skrive til, i Dag er min Tid saa optaget. Hils hende hjerteligt.

Deres taknemlige

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad