H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Robert Watt 16. maj 1868

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 16. maj 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Kjære Ven!

Paris 16 Mai 1868.

Imorgen har jeg været en Uge i Paris, og om Gud vil reiser jeg herfra overmorgen, thi jeg morer mig ikke som i forrige Aar. Jeg savner Udstillingen, jeg savner ogsaa Dem, som ved Deres kammeratlige Elskværdighed bidrog til at Opholdet blev behageligt. Jeg boer denne Gang særdeles godt, i samme Hotel som vi begge boede; ved min Ankomst traf jeg her Kammerherre Wolfhagen, der med vor Landsmand Schmidt vilde til London, jeg fløttede ind i Wolfhagens Leilighed, der er lidt dyr men da Opholdet kun er en Uges Tid fortryder jeg det ikke. Iforgaars havde Dr Arndrup, Clasen-Lange, Drevsen og endnu et Par Landsmænd arangeret en livlig Middag for mig, ogsaa Tarbe var der og jeg kjørte med ham i Operaen hvor hans Moder, der nok skriver og componerer havde en Loge, hun var ret høflig og jeg hørte,Musiken til Passiellos Barberen i Sevilla der var componeret før Rosini skrev sit Mesterværk. Jeg har ogsaa hørt Aubers nyeste Opera: Le premier jour de bonheur, hvori jeg havde den Fornøielse at høre min Yndling Capoul. Musiken er livlig og mærkeligt bliver det altid at den gamle Auber, han er oppe i de 80, endnu kan give Noget saa frisk; han lever Ungkarle Liv og der er sagt ham den Kompliment at han fire Gange har fyldt sit 20de Aar. Genevay har jeg besøgt han boer uendelig langt ude i By-Enden og paa femte Sal, men der var særdeles smukt hos ham; hans Datter tegner paa Porcelain, jeg saae et nydeligt Arbeide af hende. Clasen Lange sender Dem venlige Hilsener han reiser meget snart til Wien og derfra til Danmark.

Hvad min Reise angaaer da gik jeg fra Amsterdam over Antverpen og blevet Par Dage i Gent hvor en elskværdig Landsmand, Kjøbmand Løwener gjæstfri aabnede mig sit Huus, jeg boede der og havde det udmærket. I Mandags Aftes kom jeg til Paris, hvor Einar Drevsen tog imod mig paa Banegaarden. Han og de andre Landsmænd boe næsten alle ude i det latinske Qvarteer og der er langt ud. Overmorgen som sagt, ønsker jeg at flyve over Dijon til Geneve hvor vor Landsmand Jurgensen fra Locle har kjøbt sig et Landsted og hvor han har indbudt mig at boe, alle Breve lader jeg imidlertid indtil videre, gaae til Neuchatel poste restante da jeg to Gange kommer gjennem denne By. Hvad De mælder mig om Mulatten er ikke trøstelig, men lad nu gaae! gid Hr Stiigaard maa have nogen Gavn af Stykket. Hils ham! - Ja De maa endelig hilse alle gode Venner og Veninder; vil Gud er jeg i Slutningen af Juni i Danmark, det vil sige i Fyen, men saa er Reisen kort til Kjøbenhavn. Dette Brev seer De er aldeles for Deres eget Øre, jeg har ikke Noget at fortælle. Varmen er voldsom, min Mave er daarlig, jeg gruer lidt for den lange ildvarme Tour over Dijon.

Lev nu hjertelig vel!

Deres hengivne

H. C.Andersen.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen

Kjære Ven!

Paris 16 Mai 1868.

Imorgen har jeg været en Uge i Paris, og om Gud vil reiser jeg herfra overmorgen, thi jeg morer mig ikke som i forrige Aar. Jeg savner Udstillingen, jeg savner ogsaa Dem, som ved Deres kammeratlige Elskværdighed bidrog til at Opholdet blev behageligt. Jeg boer denne Gang særdeles godt, i samme Hotel som vi begge boede; ved min Ankomst traf jeg her Kammerherre Wolfhagen, der med vor Landsmand Schmidt vilde til London, jeg fløttede ind i Wolfhagens Leilighed, der er lidt dyr men da Opholdet kun er en Uges Tid fortryder jeg det ikke. Iforgaars havde Dr Arndrup, Clasen-Lange, Drevsen og endnu et Par Landsmænd arangeret en livlig Middag for mig, ogsaa Tarbe var der og jeg kjørte med ham i Operaen hvor hans Moder, der nok skriver og componerer havde en Loge, hun var ret høflig og jeg hørte Musiken til Passiellos Barberen i Sevilla der var componeret før Rosini skrev sit Mesterværk. Jeg har ogsaa hørt Aubers nyeste Opera: Le premier jour de bonheur, hvori jeg havde den Fornøielse at høre min Yndling Capoul./ Musiken er livlig og mærkeligt bliver det altid at den gamle Auber, han er oppe i de 80, endnu kan give Noget saa frisk; han lever Ungkarle Liv og der er sagt ham den kompliment at han fire Gange har fyldt sit 20de Aar. Genevay har jeg besøgt han boer uendelig langt ude i By-Enden og paa femte Sal, men der var særdeles smukt hos ham; hans Datter tegner paa Porcelain, jeg saae et nydeligt Arbeide af hende. Clasen Lange sender Dem venlige Hilsener han reiser meget snart til Wien og derfra til Danmark. -

Hvad min Reise angaaer da gik jeg fra Amsterdam over Antverpen og blevet Par Dage i Gent hvor en elskværdig Landsmand, Kjøbmand Løwener gjæstfri aabnede mig sit Huus, jeg boede der og havde det udmærket. I Mandags Aftes kom jeg til Paris, hvor Einar Drevsen tog imod mig paa Banegaarden. Han og de andre Landsmænd boe næsten alle ude i det latinske Qvarteer og der er langt ud. / Overmorgen som sagt, ønsker jeg at flyve over Dijon til Geneve hvor vor Landsmand Jurgensen fra Locle har kjøbt sig et Landsted og hvor han har indbudt mig at boe, alle Breve lader jeg imidlertid, indtil videre, gaae til Neuchatel poste restante da jeg to Gange kommer gjennem denne By. Hvad De mælder mig om Mulatten er ikke trøstelig, men lad nu gaae! gid Hr Stiigaard maa have nogen Gavn af Stykket. Hils ham! - Ja De maa endelig hilse alle gode Venner og Veninder; vil Gud er jeg i Slutningen af Juni i Danmark, det vil sige i Fyen, men saa er Reisen kort til Kjøbenhavn. Dette Brev seer De er aldeles for Deres eget Øre, jeg har ikke Noget at fortælle. Varmen er voldsom, min Mave er daarlig, jeg gruer lidt for den lange ildvarme Tour over Dijon.

Lev nu hjertelig vel!

Deres hengivne

H. C.Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm