Dato: 22. maj 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

603. Til E. Collin

Neuchatel den 22 Mai 1868.

Kjære Ven !

Nu er De i Hellebek! i Philemon og Baucis Hytte. Hvorledes gaaer det med Hipokrenen? har De slaaet Haanden af den og er gaaet tilsøes, som Talen var om. Jeg var dog roligere om De og Jonas levede for Kilden og ikke for aaben Baad paa aabent Hav. Dog allevegne kan Held og Uheld møde! jeg sidder i Dag paa tredie Dag med kolde Omslag, dog bliv ikke forskrækket, jeg er sluppet særdeles godt. Da jeg i forgaars Aftes henimod elleve, aldeles ødelagt af Varmen naaede Banegaarden ved Neuchatel og allerede havde bragt mine Sager ind i Omnibus til Hotel Bellevue, vil jeg søge min Kuffert, men bemærker ikke at der er et bredt Fortoug der løfter sig et Trin iveiret, Alt var hvidt af Støv, jeg styrtede i min hele Længde og faldt meget tungt, thi jeg var træt og mat, min høiere Albue og begge Knæ skurede jeg blodige og har derfor maattet blive i Neuchatel for at bade Arm og Knæ, det er nu saa betydeligt bedre; jeg har været min egen Læge og er, om Gud vil, imorgen ved Geneve hos Jules Jürgensen der har ind­budt mig nogle Dage til sig, dervil jeg slutte dette Brev[,] saa veed De og Deres at jeg er under Venne-Tag. Jeg er iøvrigt Vorherre taknemlig at jeg er sluppet saa vel, jeg kunde let have knækket et Been eller forslaaet mit Hoved. Varmen var meget stærk i Paris, der var ikke morsomt og levende som under Udstillingen; med Einar var jeg noget sammen, han morede sig kongeligt og straalede af Glæde, Alt behagede ham. Harald var endnu ikke indtruffet fra Bryssel da jeg i Tirsdags forlod Paris og naaede 5 ½ om Eftermiddagen Dijon jeg var aldeles ødelagt af Hede. I Dijon blev jeg Natten over og søgte da næste Morgen Jonass Ven Drouét, der glad modtog mig og med stor Interesse talte om Jonas. Jeg var imidlertid saa betaget af Varmen, det var allerede 28 grader i Skyggen at jeg maatte kjøre hjem, men besøgte dog paa Veien med Drouet Musæet, Domkirken og Theatret. Om Eftermiddagen efter Klokken to, sad jeg igjen i Bane­-Vogn og boer mod666 Schweiz over Jurabjergene, gjennem Tunnel paa Tun­nel, det var svimlende at see ned i Dybderne hvor Lysene blinkede op til mig fra de smaa Byer, eengang svimlede jeg derved og tænkte, man veed dog ikke om man i næste Øieblik styrter ned og døer, men jeg styrtede dog ikke, før, som sagt jeg paa fast Jord, faldt paa Banegaarden i Neuchatel. Jeg er noget øm i alle Lemmer og det generer mig lidt at skrive, uagtet Haanden neppe har Skade; jeg er mat og nerveus, men det luftes vel snart hen og man maa finde sig i hvad der kan være anderledes. Fra Brandt i Amsterdam fik jeg i forrige Uge Brev, han tog da paa Landet og Wilhelm Boye reiste hjem; denne vilde have lagt Veien til søes, men som jeg forstod af Brandts Brev havde Boye faaet en Indbydelse af een af mine Venner, den rige Digter Kneppelhout, til hvem jeg havde fortalt om Boye, at kom­me en Ugestid til ham paa hans Slot ved Arnhum, saa seer Boye den smuk­keste Deel af Holland.

Genève 23 Mai 1868.

Klokken halv tre, efter Sol-Middag, kom jeg her til og fandt paa Banegaarden Jules Jørgensens yngste Søn med Vogn efter mig, hans Fader var endnu, til imorgen, i Locle, men havde telegrapheret at jeg i Dag var i vente; det er et nydeligt, vel indrettet Landsted Jørgensen har kjøbt, det ligger lige tæt ved Byen og her er deilig Skygge i Haven; jeg tænker, for det første at blive her 5 a 6 Dage, tør altsaa ikke bede Dem eller Nogen at sende mig Brev her men hellere til: Bern poste restante . Frøken Hallager betalte jeg forud, før jeg reiste, Huusleie 25 Rdlr til 20 Mai, vil De afgjøre videre fra 20 Mai til 20 Juni o.s.v. Hun kan give Qvitering. Hils nu hjerteligt Deres fortræffelige Kone, Louise og Jonas.

Deres hengivne

H. C. Andersen ­

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost