Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 2. juni 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Chr. Thorning Engelstoft
Sprog: dansk.

Ouchy ved Lausanne den 2 Juni 1868

Kjære Hr Biskop Engelstoft!

Før jeg forlader den smukke Genfersøe, hvor jeg øieblikkelig boer i det store Hotel "Beau Rivage", maa jeg sende Dem Brev og Hilsen! imorgen flyver jeg til Bern og da gaaer det saa smaat mod Nord, hvor jeg paa Hjemfarten, naar jeg veed at De er i Bispegaaarden, lægger Veien over Odense. Det var nok fra Amsterdam De sidst hørte fra mig? Der tilbragte jeg smukke Dage i et gjestfrit dansk Huus hvor jeg saae mange hollandske Venner og hørte Hollands berømte Digter Ten-Kate læse i versificeret Oversættelse nogle af mine Eventyr. Over Gent, hvor jeg blev to Dage, for ret at see den gamle By, kom jeg til Paris og boede godt i Rue Rivoli, havde kun to Trapper at stige op ad, men Paris selv var denne Gang ikke det for mig, som den var ifjor under Ud­stillingstiden. Jeg blev her kun otte Dage. Af Landsmænd jeg her traf sammen med behagede mig især den unge Læge Arndrup hvis Fader boer i Odense; med ham var jeg no­get sammen; han er begavet og elskværdig; seer De ham før jeg, da bring min Hilsen. Varmen tog til og var ganske in­fernalsk paa Farten fra Paris over Dijon til Neuchatel; jeg var aldeles lidende; der kom først nogen Kjøling da jeg naaede Jurabjergene. Jernbaneveien her er storartet; Toget snoer sig som en Snog rundt om Klippe-Siderne og ind igjennem Tunneller; man ser bestandigt ned i det svimlende Dyb; Byer med deres Kirketaarne ligge under Een. Jeg maatte flere Gange tænke: "Hvor snart kan det ikke være forbi! maaskee i næste Øieblik ligge vi knuuste!" Vi naaede imidlertid heldigt Banegaarden ved Neuchatel; det var seent paa Aftenen, jeg bemærkede ikke at Fortouget løftede sig et Trin iveiret og faldt derfor i hele min Længde, faldt tungt og slog Hul paa Albuen og begge Knæ, saa at jeg i to Dage maatte blive stille og bade de ømme Steder; nu ere disse helede, men imellem virker det dog lidt. Min Ven, vor Lands­mand Jules Jürgensen fra Locle, har kjøbt sig et lille Land­sted ved Geneve. Han indbød mig og jeg har været hos ham i otte Dage, men Varmen var saa forfærdelig at kun før Klokken 8 om Morgenen og efter syv om Aftenen var det rimeligt at gaae ud; den meeste Tid af Dagen sad eller laae man i sin Stue med nedrullede Persienner og gad Intet be­stille; det er slet ikke morsomt. Igaar og i Dag har jeg op­holdt mig her i Ouchy hvor det ny Hotel er ganske indrettet paa amerikansk Maade og har alle udtænkte Beqvemmelig­heder. Haven har deilig Skygge lige ned til Søen, der i Aftes slog store Bølger op over Bredden. Bjergene ligge med Snee, Roser og Jasminer blomstre. Her er god Musik i Haven. Dog imorgen, om Gud vil, tager jeg til Bern og tænker at være i Hamborg omtrent den 12 Juni; maa der da i Hotel de l'Europe (Hamborg) ligge et Par Ord fra Dem at jeg kan vide om De er i Deres Hjem. Jeg skal da nok mælde Tid og Tog naar jeg kommer. Hils Deres Kone og Børn paa det hjerteligste fra mig, ligesaa Professor Henrichsens som under mit sidste Ophold viiste mig saa stor Velvillie; den høie Øvrighed tør heller ikke glemmes, i denhar jeg jo to elskværdige Venner med Deres Fruer.

I Haab om ikke mange Uger at samles med Dem og Deres forbliver jeg Deres hengivne

H. C. Andersen

E.S.

Finder jeg ikke Brev i Hamborg, da gaaaer jeg rimeligviis over kiel og ikke hjemoer Fyen, det jeg dog gerne vilde.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus