Dato: 6. juni 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Baden-Baden 6 Juni 1868

Kjære Fru Melchior! Imorgen er det en Uge siden at jeg fra Genf sendte et Brev til Deres Datter, Frøken Louise, hun var, som altid saa god mod mig at sende mig en Skrivelse, De vil altsaa have hørt fra mig, vide om Opholdet hos Jürgensen ved Genf; derfra reiste jeg til Ouchy og boede i Hotel "beau rivage", De erindrer vel den smukke Bygning med den skyggefulde Have;og Skygge trængte man just til dernede, thi Varmen var ganske infernalsk; efter et Ophold af to Dage satte jeg mig igjen i Banevognen og under et rullende Tordenveir og en skyllende Regn foer jeg til Bern; her var det med Eet altfor koldt, Skyerne havde lagt sig om Bjergene, de lokkede ikke mere og da jeg forgjæves havde søgt Dr Dor, som netop var taget til Genf og jeg havde besøgt Pastor Baggesen, Søn af Digteren, foer jeg igjen afsted, efter dog først at have modtaget et Brev fra Deres Mand, hvem jeg paa det hjerteligste takker for hans ædle Trofasthed mod mig. I hans Skrivelse stod at De - Dagen forud før han skrev havde sendt mig et længere Brev; af den Dato har jeg imidlertid intet modtaget, men derimod fik jeg eet den 30 Juni [Maj], det kom over Neuchatel . - Hvor blev det koldt paa Veien til Basel, jeg maatte have min Vinterfrakke frem. Aftenen blev imidlertid smuk, jeg nød den fra min Balkon i "de tre Konger", hvor, om De har boet der, Rhinen med sin hurtige Strøm jager forbi under Vinduerne. Igaar kom jeg her til Baden, hvor jeg ifjor tilbragte to smukke Dage sammen med Watt; denne Gang gaaer jeg ene om; et Par Amerikanere ved Bordet, som tilfældigt hørte jeg var "Hans Andersen", viiste mig Venlighed og fortalte om mine mange Venner i Boston. Jeg var da iaftes ovre i den pragtfulde Kuursal, hvor Spillebanken raader, denne Stilhed, denne Uhyggelighed! jeg havde tænkt paa, dog engang at forsøge min Lykke, stod allerede og drejede i Haanden en Napoleons dOr, men jeg kunde ikke bestemme mig; der sad Een ligefor der i høj Grad lignede Componisten Offenbach, jeg troer det var ham, han syntes at vinde, jeg tænkte da vinder han ved næste Træk spiller jeg, men han tabte og saa gik jeg for ikke at gjøre det samme.

Darmstadt

ogsaa den sjette. Jeg kom her ud paa Eftermiddagen og tog ind i "Die Traube", det bedste Hotel og da jeg ved min Middag skrev mit Navn og min Hjemstavn paa Fransk, sagde Kelneren paa Dansk: "De er fra Danmark, jeg holder saa meget af Danmark, jeg var der i Hotel Phønix to Maaneder og jeg har været Kelner hos Madam Rasch i Flensborg!" jeg antog ham for en Slesviger, men blev forundret ved at høre, at han var en Hannoveraner."Jeg elsker de Danske" sagde han; man har vist været god mod ham; jeg hørte nu at han var Søn af en tydsk Digter fra Hanover Friedrich Woigts der har udgivet Höltys Gedichte med Biographie, han laante mig Bogen, jeg blev blød om Hjertet ved at see en Digtersøn som maatte opvarte mig; jeg forærede ham det Nummer af "illustrerede Tidende", hvori min Biographi og mit Portræt staaer jeg havde taget det med til Een eller anden fransk Journalist, som kunde have ønsket det; her kommer det vist i mere hjertelig Berørelse! jeg har lovet at sende ham een af mine Bøger da han, paa godt udtalt Dansk, beklagede ikke at eie en dansk Bog, men Øhlenschlæger, Ingemann og Andersen havde han dog læst lidt af. Dette Sammentræf, forstaaer De, morer mig, det er saa deiligt at være kjendt ude og der at see milde Øine.

No 2.

Ems den 8 Juni 1868

Ja, kjære Fru Melchior! nu er jeg her. Igaar morges forlod jeg Darmstadt, og over Mains, den smukke Jernbanevei, fløi jeg langs Rhinen, som jeg er vant til at see fra Dampskib og boer nu i Kuurhuset. Jeg har aldrig været paa dette Sted og maa tilstaae at efter det første Indtryk behager Ems mig mere end Baden-Baden, Töplitz og andre Badesteder jeg har seet; her er en Deel Danske, som strax toge glade mod mig, saaledes er her Fru Falsen ledsaget af Kammerjunker Fønss, Fru Kammerherreinde Schele, Grev Moltke til Nørager & . Jeg bliver her vist to eller tre Dage og da gaaer det afsted mod Hjemmet, jeg tænker at være i Odense paa Løverdag eller Søndag, om Gud vil. Jeg boer der hos Biskop Engelstoft, og De vil forstaae hvor glad jeg bliver om jeg fik et Brev fra Dem. Dersom Fru Serre fra Dresden er paa Glorup, da tager jeg derhen fra Odense, ellers gaaer jeg lige til Kjøbenhavn og glæder mig særdeles til at samles med de kjære trofaste Venner paa Rolighed. Jeg havde troet at see her i Ems Nyrup med Frøken Lange, thi efter Breve hjemme fra reiste de her til, men de findes ikke, det vilde have moret mig at see Masaniello og Viola Arm i Arm. De hjerteligste Hilsner til Alle i Huset. De vil forstaae hvor taknemlig jeg er Dem og Deres Mand for Deres Deeltagelse og Venskab for mig. Jeg haaber at finde Alle vel, og at see Bloch som Ægtemand i sit nye Hjem, jeg skrev ham til forleden, i den Tanke at nu var det hans Bryllups Dag.

Deres hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad