H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Jonna Stampe, f. Drewsen til H.C. Andersen 7. juni 1868

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 7. juni 1868
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Christinelund d. 7de Juni 1868

Kjære Andersen! Det var saa rart at høre Deres Vennerøst igjen, at jeg har ret længtes efter at faae Tid til at skrive til Dem, og dertil skal nu denne rolige Søndag-Eftermiddag bruges. - Der er foregaaet saa store Forandringer herude, at jeg neppe kan forstaae at det kun er en Maaned siden vi tidlig om Morgenen bleve kaldte til Nysø, hvor min Svigermoder en Time iforveien laae død i sin Seng, efter at have modtaget Hjælp af Jomfruen, som dækkede hende til, mens hun selv rettede paa sin Natkappe. Jomfruen, som altid sov hos hende, var bleven oppe, fordi det var hende paafaldende at min Svigermoder var falden saa hurtig i Søvn; efter nogen Tids Forløb kaldte hun paa en anden af Folkene, som tydeligt saae at hun var død. Hun havde Dagen iforveien været saa munter og fornøiet og været saa venlig, da hun sagde Godnat. Vi havde været der to Dage iforveien fra om Middagen med alle Børnene, hun var saa oprømt og glædede sig saameget til Somren. Vi havde ikke i lang Tid fundet hende saa rask, saa vi havde ikke ventet saa brat en Ende. Begge mine Svogre vare tagne hver til sit Hjem. Men en mild og umærkelig Død maa det have været for hende, og den Forberedelse Herren tiltænkte hende, maa hun have faaet, da hun allerede if jor December ventede sin Død og talte meget derom. Hun var i mange Dele som et lSarn, og kun Gud selv veed hvad Han kræver af et Menneske. Det veed vi, at Hans Kjærlighed og Overbærelse er større end selv det kjærligste Menneskehjertes. Hun havde en deilig Vinter, med alle sine Børn om sig, omgiven af alle de Goder Guld kan skjænke, og af den Kjærlighed, der gjør Hjertet godt. Hun følte det og skjønnede derpaa. Og for alle som holdt af hende er det et kjært Minde, at den sidste Tid var saa god og fredelig.

Men nu er Nysø heelt forandret. Elise tager i September til Vallø, og jeg troer neppe hun vender der tilbage undtagen som Gjæst. Holger bliver der ogsaa til September, men skal da til sit eget Hjem, og, som jeg haaber, skabe sig et Hjem han knytter sig til for hele Livet. Min yngste Svoger og hans Kone have jo det smukke Aldershvile, og ville neppe, som i Moderens Tid, tilbringe det halve Aar paa Nysø, da det var Moderens Magt og Villie der gjorde det særlig behageligt for dem. Og vi flytte ikke til Nysø, som De har hørt, kjære Andersen! det vilde være altfor vanskeligt for os i mange, mange Henseender, jeg turde ikke paatage mig det Hverv, som da vilde tilfalde mig. Min Svigerfader bliver naturligviis boende der, det gælder kun om at finde en Ordning der kan tilfredsstille ham, finde et hyggeligt og paalideligt Menneske der kan være hos ham, modtage de Gjæster han ønsker at see og rette sig efter ham. Thi han føler nu, at han er bleven Herre i sit Huus og det betager ham saameget, at han ikke vil opgive det eller dele det med Nogen. Med Undtagelse af Ordningen i hans Hjem, er ellers Alting ordnet og paa en god Maade for alle. Han beholder Nysø llygning med Tilbehør og sin kjære Beskjæftigelse med Haven. Hans Aarspenge ere saa rundelige, at han kan leve et meget behageligt Liv der. Begge Brødrene have faaet meget mere at leve af, saa de kunne føre et Liv efter hvers Lyst og Hu, og Henrik har faaet, hvad han trængte saameget til, en stor og glædelig Virksomhed ved at overtage Godset. Vore Indtægter ere naturligviis ogsaa forbedrede, vel ikke som hvis han havde faaet det efter sin Fader, men dog saaledes at vi kunne leve særdeles godt og faae opfyidt nogle af de Ønsker vi længe ikke have turdet tænke paa. Men saalænge min Svigerfader lever, blive vi her, vil Gud. Vi skulle nu til at bygge Huset større, da vi trænge betydeligt til mere Plads; men før næste Foraar begynde vi ikke derpaa; vi maae først faae lidt større Klarhed over vor Stilling før vi tage fat paa Forandringer. Henrik har naturligviis uhyre meget at bestille, alle Godsforholdene interessere ham saameget. De kan tro han har megen Glæde i at virke i alle disse nye Forhold.

Min Svigerfader har taget sig roligere i Dødsfaldet end vi havde ventet; han har været saa mageløs god og kjærlig mod os Alle, er saa glad over at see Henrik saa virksom og over at vi Alle have nok at leve af, saa vi maae være meget taknemlige imod ham. Han er ogsaa i mange Ting meget mere omgængelig end tidligere. Elise har været umaadelig bedrøvet, hun var Moderens kjæreste Barn, skjøndt Christian var Kjæledæggen. Fru Kock kom ud til Elise nogen Tid efter Dødsfaldet, og tog hende hjem med sig til Kjøbenhavn, som jeg var meget glad over, da Elise var bleven saa nerveuse og trængte til Afvexling. - Moder reiste ind igaar efterat have været her i henved 14 Dage. Jeg synes hun kom sig godt, jeg haaber hun skal blive ved at gaae fremad. Det fornøier mig saameget, at Einar har moret sig saa godt i Paris og at han og Harald stødte sammen. Det var Skade at De var reist da Harald kom. Gid Harald nu maatte faae et rigt Udbytte af sin Reise og komme i en god Stilling ved sin Hjemkomst.

Mon jeg skulde træffe Dem i Kjøbenhavn naar jeg nu i Terminstiden kommer nogle Dage derind? det vilde jeg ønske. - Tak for Deres Brev og øvrige Venlighed, kjære Andersen! mange Hilsner fra Henrik og Børnene.

Deres hengivne Jonna Stampe.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus