Dato: 12. juni 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Watt
Sprog: dansk.

Ems den 12 Juni 1868.

Kjære Ven!

Allerede som imorgen ventede jeg at være i Odense, men i Ems ligger jeg endnu, ja jeg ligger alt i et Par Dage paa Sophaen. Jeg er paa denne Reise en sand "Klumpe-Dumpe". Jeg kom her i Søndagsmorges, blev indqvarteret i Cuurhuset og da jeg om Aftenen kom fra Promenaden, gik jeg en Trappe for høit og com paa en mørk Gang, jeg troede den førte til mit Værelse, men det var ikke Tilfældet, man havde midt i Gangen stillet en stor Kasse eller Kuffert, det var umueligt at see den, jeg gaaer til, støder imod og forslaaer meget slemt mit Skinnebeen, jeg badede det hele Natten, det smertede stærkt og var i et Blod, om Morgenen maatte jeg lade Lægen kalde og han forordnede at jeg ideligt skulde bade med Iis, som igaar morges meente han jeg vilde kunde reise, men da han saae paa / Saaret, bød han mig blive endnu igaar og fortsætte med Iisvand; imorges blev det endelig forbundet og han sagde at jeg nok kunde reise, men være forsigtig og ikke gaae formeget. Jeg har nu prøvet at stige ned af Trapperne og naae Cuursalen, men føler mig saa overordenlig mat og har Besværlighed ved at gaae, saa at jeg endnu i Dag ikke reiser. Spørger Een eller Anden af mine Venner Dem om mit Befindende, da siig at det er gaaet godt frem og jeg haaber om ikke mange Dage at være i Fyen.

Her er en stor Deel Fremmede, og alle Landsmænd have venligt besøgt mig, i denne Morgen var Hr og Fru Liebe, samt Nyerup og Frøken Lange, de vare saa deeltagende og elskværdige. Nyerup seer særdeles vel ud og lyser af Glæde; / Det havde jeg nu slet ikke tænkt at jeg skulde see Massaniello og Viola som Forlovede. De synes begge saa lykkelige. Det glæder mig at han har faaet Farinellis Rolle og Frøken Lange Preciosas i samme Stykke, den Rolle ligger aldeles for hendes hele Personlighed og hun vil ved sin smukke Sangstemme give den fornyet Interesse.

I Schweiz var det mig for varmt nu er her næsten for koldt; jeg lagde Veien hertil over Baden-Baden hvor jeg meget tænkte paa vort behagelige Sammenværen ifjor; her var endnu ikke mange Fremmede, af kjendte Folk saae jeg kun Offenbach. Theatret var endnu ikke aabnet. Jeg skrev igaar til Fru Melchior om mit Uheld, men at jeg haabede at reise som i Dag, seer De hende da lad hende vide at det ikke er skeet, men at Lægen i Dag var særdeles tilfreds med mit Befindende. / Maaskee er De selv slet ikke i Kjøbenhavn, De skrev om en Jyllands Reise De tænkte paa. Er "Veturinens Vogn" endnu ikke kjørt frem? Landsmændene kjende den ikke uagtet de læse "Figaro". Hils Deres Søstre og ved disse Fru Eckardt; hils Hansen og Professor Høedt. - Hvor jeg ellers har kjedet mig ved saaledes at ligge et Par Dage; udenfor klang Musik, Banetogene dampede forbi, jeg laae febril og sov jeg lidt havde jeg altid fæle Drømme. Gud har før forundt mig at jeg ikke kjendte til at være syg! gid jeg nu, uden et nyt Uheld, maa naae hjem.

Hjerteligst

H.C.Andersen

NB Dette Brev seer De nok er kun for Deres eget Øre!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 90, 88-90)