Dato: 17. juni 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

605. Til Henriette Collin.

Altona den 17 Juni 1868.

Kjære Fru Collin!

Her sidder jeg, eller rettere ligger jeg ! den Ordning af Reisen havde jeg slet ikke ventet; bliv imidlertid ikke forskrækket naar jeg begynder med at sige Dem at jeg igjen har havdt et Uheld betydeligere end Faldet paa Banegaarden i Neuchatel. Jeg var i Ems som De veed, tænkte allerede paa Afreisen, der var bestemt til forrige Onsdag morgen, jeg kommer fra Cuur­salen om Aftenen og vil til mit Værelse, der er ikke endnu tændt Lys i een af Gangene, jeg gaaer rask til, og da667 har man stillet midt i Gangen en stor jernbeslaaet Træ-Kuffert, jeg støder imod og faaer et betydeligt Hul paa Skinnebenet, hele Natten badede jeg det med Vand, tænkte imidlertid paa Afreise, var tidlig oppe at pakke ind, det generede betydeligt og da jeg med Besvær naaede hen til Fru Falsen for at sige hende Lev vel, hun boede i samme Huus, var jeg saa angrebet at hun bad mig ikke at reise og dog668 lade Lægen see Beenet; han kom først høit op ad Dagen og forordnede at jeg skulde ideligt bade Benet med Iisvand, det holdt veed i to Dage og Nætter, om Natten især brændte Saaret og Benet saae værre og værre ud, jeg var ilde tilmode; tredie Dag blev det forbundet, jeg bad om jeg turde gaae ned at spise og at sidde i Cuursalen, Tilladelse fik jeg, men det bekom mig ikke godt. »De er alfor urolig !« sagde Lægen, »det vil være bedre De sidder i en Banevogn, stille og beqvemt end bliver her længer.«; – jeg tog afsted, har maatte taget første Klasse for ikke at generes for meget og til­lige at kunne ligge med Benet i Hvile, saaledes gik jeg i een Dag til Cöln, den næste Dag til Hanover og i forgaars til Hamborg hvor jeg tog ind i Hotel de l'Europe og fandt mange Breve hjemme fra, men Benet saae yn­keligt ud669 og brænder ideligt naar jeg ikke bader det med Blyvand. Imid­lertid fik jeg allerede igaar flere Besøg, blandt andre af Otto Specter, der kom at vise mig flere af sine Tegninger til mine seneste Eventyr, han har fra Engeland faaet Bestilling paa at illustrere til 60. Disse Tegninger ere ubetinget de meest geniale jeg nogensinde har seet; jeg var henrykt derover, men selv Henrykkelse kunde jeg ikke taale, jeg sank ganske mat hen. Nu kom et nyt Besøg, man vidste jeg var i Hamborg. Det var en riig Kjøbmand Hr Warburg med Kone, som jeg har lært at kjende hos Mel­chiors; de bad mig allerede den Gang at naar jeg kom gjennem Hamborg da at boe hos dem, jeg takkede, men har aldrig modtaget Indbydelsen, nu kom de begge og paa den nydeligste Maade bad mig, da jeg dog var lidende og neppe havde godt af at reise før Benet var mere i Orden, at boe; hos sig[;] de havde et deiligt Sted ved Altona, nær Banegaarden, der skulde jeg pleies og Lægen daglig see til mig. Jeg syntes det var fornuftigst at tage derimod, nu er jeg her, afhentet af Fruen selv, har et nydeligt Hjem, Haven gaaer ned til Elben, Dr. Marcus, der er gift med en Søster til Gro­serer Melchior, kom strax med sin Frue, han undersøgte Benet og sagde at det efter Omstændighederne var saare godt og at jeg kun maatte være i Ro nogle Dage; Fru Markus har imorgen Jette Melchior hos sig og vilde saa gjerne have at jeg skulde være med men Manden meente at det var mig bedst at blive ganske stille og at de to Damer kom og besøgte mig. Mit Bord pranger med Blomster, man beder mig bestandig, »siig os hvad De ønsker, De har kun at forlange!« Jeg er i mit Uheld Vorherre taknemlig, for al den mageløse Godhed jeg ogsaa heri faaer Leilighed til at modtage. Om jeg paa Mandag faaer Lov at reise til Odense veed jeg ikke, men det ønskede jeg dog helst.

Torsdagmorgen 18 Juni 1868.

Lægen har i Dag været hos mig, jeg havde lidt Feber i nat, Saa ret brændte, men han siger at det gaaer fortræffeligt fremad, om nogle Dage vil al Smerte være borte, men at jeg maa være forberedt paa at see Benet vexle med alle Regnbuens Farver. Jeg længes efter at høre fra Dem og Deres Mand, men det kan da ikke skee før i Odense; der er jeg jo ogsaa i gode Hænder i Bispegaarden og har, om det er nødigt, Dr: Arndrup, baade Fader og Søn. Hils Theodor, jeg er vis paa at han ved dette Tilfælde havde viist samme Deeltagelse som jeg har mødt hos Dr Groszmann i Ems og hos Dr :Markus i Altona. I Ems fik jeg Besøg af alle de Danske som var der, saaledes kom i den tidlige Morgen Hr og Fru Liebe, lidt efter Nyerup og Frøken Lange; dog af alle var Fru Falsen den som var meest omhyggelig for mig. De vil saaledes see at jeg i Hjemmet ikke kunde have det bedre end ude; det er kun det at reise der har været besværligt. Hils Deres Mand, Louise, Jonas, hele Familien, samt Hr og Fru Lund.

Hjerteligst

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost