Dato: 29. juni 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

607. Til E. Collin.

Altona den 29 Juni 1868.

Kjære Ven !

Imorgen er det tre Uger siden jeg i Ems stødte mit Skinnebeen og endnu ligger jeg her i Altona; Lægen forlod mig i dette Øieblik, og erklærede at Jeg endnu ikke burde reise. Hele Ugen som gik var det mit stadige Haab, »Overmorgen kommer jeg afsted«. Biskop Engelstoft har hver Dag ventet mig, gjensidigt have vi skrevet til hinanden, forleden da jeg saa sikkert troede at kunne komme maatte jeg telegraphere at det dog ikke skete, og saa i Dag, man venter mig sikkert i denne Eftermiddag[,] har Lægen ladet telegraphere for mig at jeg endnu maa blive i Ro. Saalænge har jeg aldrig før prøvet at være Patient, og i hvor velkommen jeg end føler mig hvor jeg er, hvor omhyggelig man er for mig, jeg er dog træt af at blive, sidde i min Stue eller liste ved en Stok til Verandaen hvor jeg har Elben at see paa. Enken Fru Etatsraadinde Donner besøgte mig forleden Dag; hun havde Aftenen forud hørt at jeg var i Altona og syg, hun kom for at tilbyde mig at boe hos sig, det jeg naturligviis ikke tog imod, da jeg allerede er i de bedste Hænder. Hun sagde at havde hun vist at jeg var i Hotellet i Hamborg skulde hun nok have været den første, der havde afhentet mig. Dagen derpaa sendte hun mig en Kurv med Roser, Orangeblomster og kolosale Jordbær. Lægen, Dr. Markus er gift med en Søster til Grosserer Melchior, han seer hver Dag til Benet og forbinder det; i Dag var han mindre tilfreds, han siger at jeg ikke maa miste mit Humeur, at dette i de sidste Dage er faldet, gjør ikke godt, og at jeg er for utaalmodig! men saaledes at sidde Dag ud, Dag ind paa et fremmet Sted, ikke engang turde kjøre ud i den friske Luft, er piinligt; min Søvn om Natten er daarlig, jeg har maattet vænne mig til at have Natlampe og selv om Natten at løsne Bandagen, bade Benet og forbinde det igjen, det er ingen Fornøielse. Deres Kone glædede mig imidlertid forleden med Brev, hun meente allerede da, at jeg var rask og springende, gid det var saa vel; Deres elskværdige Frue, som de andre kjære Venner hjemme, troe aldrig paa at jeg kan være lidende,njeg maa altid tænke paa Theodor som da jeg en Vinter plagedes af Bylder, vist nogle og tyve efter hinanden, sagde: »see der har Du Noget at more Dig med!« men da han selv senere fik een eneste, klagede han jammerligt, og sagde at den gjorde mere ondt end alle mine, naturligviis paa ham. Melchiors vente mig til Rolighed hvor jeg vil blive pleiet og snart aldeles heles, var jeg kun afsted! Jeg længes efter at see Dem, kjære Ven, Deres Kone, Jonas og Louise! hils derude! hils Theodor og hele Familien. Bring Billes, Lunds og Raasløvs Hilsen! jeg har maaskee endnu flere Venner i Hellebek. Det er hos Hr John Warburg i Altona jeg boer. Melchiors skrive mig oftest til, Fru Melchior har endogsaa skrevet til min Læge om mit Befindende. Af min Musa faaer jeg ikke Besøg og i Dag er Humeuret borte, Veiret graat'ndash;ja og her sidder jeg!

Deres

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost