Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 7. juli 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Chr. Thorning Engelstoft
Sprog: dansk.

"Rolighed" ved Kalkbrænderiet

0sterbro den 7 Juli 1868

Kjære Hr Biskop Engelstoft!

Inderlig Tak for Deres Venskab og varme Deeltagelse. Vi vare denne Gang saa kort sammen, og dog har jeg i min Erindring Meget at takke Dem og Deres elskværdige Kone for. Den ældste af Sønnerne fik jeg mere end før et Indblik i, han var saa opmærksom og god mod mig, hils ham! hils hver især i den kjære Kreds! Det var heldigt at jeg fik min Reise-Taske med, jeg vilde have savnet den meget, da flere Sager til mit syge Been just laae i den og var mig nødven­digt seent. paa Aftenen. Ved Ankomsten til Banegaarden i Nyborg fandt jeg en Vogn og venlig Modtagelse, som jeg maa takke Hr Overlærer Sick for; vil De hilse ham. Ombord traf jeg Ritmester Trepka og flere Venner som Alle hjalp mig med mine smaa Haandsager og at jeg kom vel i Vognen. Halv elleve naaede jeg B_negaarden ved Kjøbenhavn hvor Melchiors med Vogn afhentede mig; Trappen var nydeligt pyntet med Blomster og Danebrogs Flag, her saae ganske festligt ud; Familien her er utrættelig i Opmærksomhed og Godhed mod mig. Med Benet er det i Dag bedre, igaar gik Saaret af, men der er desværre endnu ikke ny Hud, Vunden er aaben og vædsker. Min Læge, Collin er ikke i Byen, saa at ingen Doctor har seet det syge Been siden i Onsdagsmotges, i Altona, i Dag har jeg skrevet til Byen efter Dr. Hornemann; jeg gaaer allerede bedre end tidligere under mit Ildebefin­dende, dog, af og til, brænder det endnu i det aabne Saar. De første Dage bliver jeg ganske stille herude, kjører ikke engang til Byen. Veiret er nu mindre godt, det har regnet siden jeg kom, om ikke stadigt med lige Udholdenhed. Mouriers og Kochs beder jeg om at hilses, ligesom ogsaa Henriksens, Nielsen og andre deeltagende Venner. Dette lille Brev kommer vel til Dem medens De er paa Landet, jeg sen­der det imidlertid til Odense.

Deres taknemlig hengivne

il

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus