Dato: 19. juli 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Frederik VIII
Sprog: dansk.

Deres kongelige Høihed,

som allerede fra de tidligste Aar var mig venlig og god, veed jeg, vil tilgive [overstr: mig], om det er for meget mod Formerne, at [overstr: jeg] ogsaa jeg tillader mig at bringe min hjertelige Lykønskning til den høie Forlovelse. Strax da jeg hørte den, var det mig en Trang at udtale min Glæde,[overstr: og det tør en Digter gjøre naar han udtaler sig paa Vers] min inderlige Deeltagelse; [overstr: i denne Betydn] men jeg var [overstr: dog] i Kamp med mig selv, om det skikkede sig. [Overstr: Dagen derpaa læste jeg at] Deres kongelige Høihed [overstr: kom til Danmark] blev igaar kun een Dag paa Bernstorff; jeg vovede ikke i de faa Timer der, at trænge mig frem og / mere og mere blev det mig klart, at et Brev, skrevet i Kjærlighed og dyb Beskedenhed, vil blive naadigt modtaget. [overstr: og her har jeg vovet at skrive]

[overstr: Gud glæde og velisnge Deres min ædle, elskelige Kronprinds og den unge Kongelige Høihed og den ædle unge Kongedatter]

Fra den Tid, Deres kongelige Høihed endnu var et Barn, kom De mig saa glad, saa hjerteligt imøde, jeg har levende hver Erindring herom, hvert lille Brev, lige fra det første, der forundtes mig, til nu vi begge som ældre mødtes. Danmarks Kronprinds er uforandret den samme hjertensgode, ophøiede, unge Mand som altid, hvis Fremtids Lykke fylder min Tanke og mit Hjerte. Gud glæde, føre og velsigne Dem, min inderlig kjære / Kronprinds! Den unge, ædle Kongedatter har jeg seet og talt med [overstr. hun kom mig] i hendes Forældres Huus; hun kom mig saa aabent, saa mildt imøde og takkede mig saa smukt for mine »Sagor«, dem hun kjendte og havde glædet sig ved. Jeg husker det kloge milde Udtryk i hendes Øine, det aabne lyse Sind og derfor følte jeg for første Stund, jeg hørte om en Forbindelse mellem Hendes kongelige Høihed og Dem min velsignede ophøiede Herre, følte jeg Glæde og bad til Gud om hans Naade og Velsignelse for Dem Begge. Tør jeg ikke nok saaledes ud af mit Hjerte skrive til deres kongelige Høihed? [overstr: Deres der tilvisse tilgiver mmig min Henvendelse til Dem]

De tilgiver og bevarer et [overstr: kongeligt] naadigt Sind for et taknemmeligt, trofast Hjerte som her henvender sig i allerdybeste Ærbødighed.

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 736-40)