H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Mimi Holstein-Holsteinborg til H.C. Andersen 22. juli 1868

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 22. juli 1868
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Grevinde Mimi Holstein til H. C. Andersen.

Holsteinborg d. 22. Juli 68.

Kjære Etatsraad!

Hvor kjønt af Dem at skrive til mig, det var ret som om De vidste hvormeget jeg længtes at vide hvor De var og hvorledes det gik med Benet. Nu haaber jeg at det er saa meget bedre saa De atter tør begive Dem paa Udflugter og jeg kommer derfor for at spørge om De kjære Ven ikke ogsaa vil glæde os med et Besøg i de gamle vante Værelser? – Min Søster Vanda er her med sine søde yndige Børn, aa! der er en lille Pige som ret ligner et Alfebarn188! hvilken Glæde vilde det være for os Alle, hvis De kom! -

Jeg har ikke Tid til at skrive ret Meget idag, og mit eget Helbred har været elendigt i Sommer! Nu har vi den Glæde at Ulrik Adolff trods det forsømte Sygdomsaar, har taget en rigtig god Examen i de 5 Fag ved Metropolitanskolen. Han er idag med sin Fader i Odense, skal fra sidst i August af i Huset hos Adjunkt Mussmann189 i Roeskilde, men gjør forinden en lille Schweitzerreise med denne rare Mand! -

De veed hvilken Glæde for mig at turde pleie Dem saagodt som Holsteinborg formaaer; hjerteligste Hilsen fra alle Børnene og Tante Vanda ved

Deres hengivne

Mimi Holstein.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost