H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Scavenius, f. Moltke 4. august 1868

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 4. august 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Rolighed, Østerbro, 4 August 1868.

Kjære Fru Scavenius!

Min hjerteligste Lykønskning til den nye Glæde der er forundt Deres Naade. Hils de lykkelige paa Borreby, Gud bevare og velsigne dem. Jeg forstaaer saa godt at Deres Naade i denne Tid er meest hos deres Datter, jeg faaer Dem altsaa ikke at see paa Udreisen. Jeg er ventet paa Frijsenborg den 18de, og vil lægge Veien derhen over Holsteinborg; før Mandag den 10de kommer jeg ikke, mit Been er endnu ikke ganske lægt; jeg veed da heller ikke hvor mange Dage endnu Grev Holsteins blive paa Holsteinborg før de tage til Ems og Soden, men det bliver vel ikke før den 16de haaber jeg. Forleden tog jeg en Dag ned til Hellebæk for at besøge Collins, min Been havde imidlertid slet ikke godt af den Fart; da jeg i den tidlige Morgen kjørte fra Rolighed til Banegaarden, kom jeg forbi Fælleden, der havde Soldaterne just Hvil; Officererne sad i et Telt, de Menige derimod uden for ved forskjellige Borde; i det jeg kom, reiste en ung Gardist sog og hilsede, jeg kjendte ham, det var Grev Danneskjold og snart opdagede jeg ogsaa den kjære Otto Scavenius, han reiste sig, nikkede saa fornøiet, som var han ude paa en Lyst=Fart. De jydste Sangere har jeg ikke hørt, det vilde anstrænge mig at gaae om i Rosenborghave, derimod havde jeg den Glæde forleden at see Kronprindsen og hans unge Brud, de saa meget lykkelige ud.

Sommeren vedbliver saa varm og smuk, jeg har det godt hos de fortræffelige Mennesker paa Rolighed hvor jeg nu snart har tilbragt sex Uger, og nydt den omhyggeligste Pleie og al Beqvemmelighed. Gid at jeg snart maa mødes med Deres Naade og deres lykkelige Kreds. Hjerteligst og ærbødigst H.C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus