Dato: 11. august 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Holsteinborg 11 August 1868

Kjære Fru Melchior! Nu begynde Brevene igjen! De har nok snart saa mange, som De har hvide Sommerfugle der iaar flyve hen over Markerne. Men hvorlidt sige Brevene af al den Tak jeg har at bringe Dem og Deres Mand; hvert Aar voxer denne. Hvor dog Tiden flyver! det er som en heel, deilig Sommertid, Ugerne jeg denne Gang tilbragte paa Rolighed; og jeg veed at De ikke blev træt af mig. Nu er jeg da paa Holsteinborg! Reisen herud gik med Gods Togets Langsomhed; jeg var til Roeskilde-Stationen i Vogn med den gamle Fru Løvenørn der vilde ud at besøge sin Datter Grevinde Holstein-Lethraborg. Hun talte med stor Inderlighed og Kjærlighed om vort Kongehuus, i hvilket hun jo er vel optaget; af hende hørte jeg om de Kongeliges Reise til St Petersborg; hun meente at Kongen blev 14 Dage borte, Dronningen derimod doppelt saa længe. Ved Sorø, hvor jeg nu ikke længere har Ingemanns at besøge, holdt en Vogn til mig, Klokken var da 3 1/2 og tre Timer efter var jeg paa Holsteinborg, hvor Grevinden, hendes Søster, Svigermoder og Børnene alle kom ned til Vognen for at tage imod mig. Min lille Gudsøn og hans yngere Søster stode i Ridehabit, de skulde have redet mig imøde, men jeg kom tidligere end de ventede. Grevinden overbragte jeg Deres venlige Hilsen og hun bad mig særdeles at takke Dem og tilføie at hun inderligt ønskede engang i Kjøbenhavn at gjøre Deres nærmere Bekjendtskab. Hun og den ældste Datter Bodil fulgte mig til Bords, deres egen Middag var forbi; jeg fik igjen mine to smukke Stuer. Gartneren havde sat et stort Blomsterbord med deilige sjældne Planter bag ved mit Skrivebord. Seent paa Aftenen, gik jeg fra min Stue ind paa Kirkegalleriet og tænkte paa de to elskværdige "Tvillinger", at de vilde finde det "unheimlich", men det var det ikke. Naar man har to saa naturfriske, elskværdige unge Damer i Tanke, tør ingen Spøgelser vise sig. Hils dem begge, baade "den Gamle" og "den Sidste"; hils Moderen til dem begge; gid hun ret føle sig styrket og forynget ved Opholdet paa Rolighed! Og nu alle de andre Kjære, som ere groede ind i mit Hjerte! siig dem hver, dog det ville de forstaae uden Forkyndelse, at jeg har dem levende i Tanke. Det fornøiede mig at mærke, under dette Ophold, at begge Sønnerne, særligt Carl, kom mig fortroligere imøde, Thea er i den Alder at hun voxer fra, men jeg tænker hun voxer ikke bort. Vennerne paa Teglgaarden bringer De jo nok de bedste Hilsener, de ere vist i Dag med "den unge Elsker", i Besøg paa Rolighed, siig mig ved Leilighed hvilket Indtryk han synes at gjøre; Brev tør jeg vel næppe vente fra Dem her paa Holsteinborg, De erindrer at det sendes over Skjelskjør; jeg bliver her til Søndag Middag, (Breve indtræffe om Aftenen), reiser saa til Korsøer hvor jeg overnatter og haaber da at være Mandag Eftermiddag paa Frijsenborg, derhen skriver man over Aarhuus. Mit Been har ikke havdt godt af Reisen, jeg har ikke stødt det veed jeg, men den tynde Hud er som den var gnavet og da jeg imorges badede den med koldt Vand, saae det ud som der slet ikke var Hud. Der er ogsaa nogen Hede deri. Det vilde være trist om det brød op igjen; men i Dag kommer Dr Steenbuch for at see derpaa. - Grev Holstein ventes iaften; der kom igaar Telegram at han var indtruffet i Kjøbenhavn fra Sverrig. Rimeligviis reiser da han og Grevinden til Ems førstkommende Søndag. Hun seer imidlertid mer vel ud end jeg turde troe, men hun er uendelig svag. Paa Torsdag skal jeg nok i Skikkelse af en lille hvid Sommerfugl, slaae paa Ruden eller saaledes være med ved Kroquet- Spillet.

Deres taknemlige

H.C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad