Holsteinborg den 13 August 1868
Kjære Ven!
Naar jeg er ude i Verden er De altid saa trofast med at give mig Brev; De skal ikke sidde ovre i Lyngen uden ogsaa at høre fra mig. De har det vel ypperligt hos den kjære, elskværdige Drevsen; bring ham min Hilsen, ligesom ogsaa, i al Ærbødighed, Husets Bestyrerinde en lignende Hilsen.
Jeg forlod i Mandags "Rolighed", men reiste ikke derfra før jeg havde været inde i Byen og ved Nørrevold holdt udenfor N° 50 og spurgt om Robert Watt var taget afsted; seer De, jeg er ogsaa trofast. Jeg reiste derpaa til Holsteinborg hvor jeg bliver til Søndag Aften, ligger da i Corsøer og er, om Gud vil, Mandag paa Frijsenborg hvor jeg ventes. / Den gamle Gaard skal være ombygget i stor Stiil jeg glæder mig til at see den og gjenleve en smuk Tid jeg tilbragte her for to Aar siden, jeg haaber ogsaa at finde der et Brev fra Dem under mit Ophold, som bliver til Slutningen af Maaneden, da ventes jeg paa Glorup; saa at De seer, kjære Ven, jeg er en omflaggrende Fugl, men: "med stækket Been" som den store Øehlenschlæger siger om sin Ven "Hauch" i Fyensreisen. Mit Been er endnu ikke ganske helet, og jeg maa vise stor Forsigtighed og bliver let øm og træt deri, naar jeg bevæger mig lidt for ungdommeligt. Carl Bloch og hans elskværdige Frue komme ogsaa til Frijsenborg medens jeg er der, maaskee reise vi / sammen derfra, dersom han ikke har andre Planer. Sommeren haaber jeg er endnu ikke til Ende, og nu blomstrer Lyngen paa Heden, det er den deiligste Tid i Jylland. Min Sang om Landet, den jeg for flere Aar siden digtede derovre, da jeg paa aaben Vogn kjørte fra Randers til Viborg, blev sjunget ved Sangerfesten i Kjøbenhavn, jeg hørte imidlertid Intet, saae ikke heller Noget af al den Stads, jeg blev paa "Rolighed" i dets Hygge og hos kjære Mennesker. De veed at De ogsaa er velseet der. Moses Melchior kom hjem fra Vestindien i Løverdagsog saae glad og vel ud; han er et ganske herligt Menneske, som jeg ret ærer og sætter Priis paa. / Familien paa Holsteinborg bliver kun denne Uge hjemme, da ledsager Greven Grevinden til Soden og selv gaaer han til Ems; den ældste Søn er for Øieblikket i Paris. Derhen gaaer dog nu ikke min Længsel, i det Hele føler jeg mig vel her hjemme, men naar Vaaren kommer vil det nok krible og krable i mig, Trækfugl Naturen røre sig og saa - ud i den vide Verden! Fortæl mig nu lidt om hvorledes De har det, hvorledes De nyder Landlivet, Lyngblomster og Skov-Æbler! bliv ved at være ung og elskværdig! tænk ogsaa imellem paa
Deres hengivne H. C. Andersen
Til Hr. Robert Watt.
