614. Til Henriette Collin.
Frijsenborg den 18 August 1868.
Kjære Fru Collin !
Igaar Eftermiddags Klokken sex kom jeg her til og den første venlige Hilsen i min smukke Stue var Deres kjærkomne Brev, jeg skriver derfor676 strax i Dag for at udtale min Tak; uagtet det at skrive er ogsaa et Arbeide og Varmen gjør Een næsten »død og magtesløs«. Her er 25 Grader i Skyggen. Lissabons Varme besøger, som andre Reisende, iaar det høie Norden. Luften er heed, diset og tung, jeg kom igaar aldeles halvkogt her til, idet der ikke var en Luftning paa Dampskibet og saa snart jeg kom i Vogn havde jeg paa hele Farten den brændende Sol lige i Ansigtet, Vinden fulgte bagefter, og bar kun Støvet frem for at overpuddre mig; der laae en død Hest paa Veien, den havde ikke holdt Varmen ud, jeg var dog lidt stærkere men indbagt af Varme, syltet i Støv.
Paa Holsteinborg var hyggelig og godt, jeg reiste derfra i Søndags aftes, laae i Korsøer og var da beredt til Dampskibsfarten hen over det vindkrusede Vand. Ved min Ankomst til Frijsenborg vare alle Herrerne der paa Jagt og kom først en halv Time senere hjem, saa at vi alle samledes ved Middagsbordet henimod syv. Slottet staaer nu i kongelig Pragt og Herlighed; Corridoren har prægtige Marmorcoloner fra Belgien, rige fresko Billeder; Dagligstuen, før Riddersal, er overvældet med Farver og Forgyldning, Billederne i de mange Felter overlades til Bloch. Spisestuen og alle Gangene ere mere praktfulde end paa vore kongelige Slotte. Her er en uendelig Række Værelser, Gange, Trapper op og ned og Taarne med deres runde Værelser. Canalerne rundt om Slottet er med hukne Steen og solide Steen-Rækværker; derimod er Haven uforandret og Græsplainerne see afsviede Ud, Blomster ere her ikke mange af; men som paa Holsteinborg bugne Træerne med Frugt, saa vidt jeg kan see fra mit Vindue, thi endnu har det brændende Solskin forhindret mig fra at overstige de omgivende Canaler. Strax igaar allarmeredes vi ved Efterretning om Skovbrand, Greven og Sønnen rede der Ud. Nu er Ilden slukket; men i Skovene staae mange store Bøge, siger man, henvisnede af den forfærdelige Varme, som man ikke her til lands kjender den. Iforgaars blev den næst æIdste Datter, Agnes, en sød, velsignet Pige, confirmeret; imorgen holder hun sin første Altergang. Med mit Been gaaer det kun saa smaat fremad, den stærke Varme er ikke god for det; i denne Morgen saae Dr. Ditzel (Cancellieraad er han,) paa det og meente at nu skulde vi lade det i Ro og see hvorledes Naturen selv var dets Læge. Huden gaaer imidlertid bestandig itu rundt om, jeg synes ikke at kunne taale Bandagen og kan dog ikke undvære den. Hils Theodor fra Cancellieraad Ditzel, vi talte om ham. Carl Bloch med hans Kone vente vi iaften; jeg glæder mig til at samles med dem herovre; mit Ophold bliver imidlertid ikke saa langt, som jeg først havde betænkt idet Moltke-Hvitfeldt i denne Tid har Besøg af677 sin afdøde Broders Enke, som ikke har været paa Glorup i mange Aar; jeg var altid sammen med hende da den gamle Greve levede og nu vilde Greven forunde mig det samme, det jeg har megen Lyst til; jeg veed kun ikke hvorlænge hun bliver endnu paa Glorup og efter det bestemmer jeg mit Frijsenborg Ophold. Hils Deres Mand, Louise, Jonas, Billes og Lunds! Igaar678 kunne De da endeligt engang være tilfredse med Sommeren og være glade ved at De nyde den i Hellebæk og ikke i Kjøbenhavn.
Hjerteligst
H. C. Andersen.
E.S
Deres Mand beder jeg vil den 20de, betale Frøken Hallager 25 Rdlr for Maanederne August'ndash;September i Huusleie.
