Dato: 18. august 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Frijsenborg den 18 August 1868.

Kjære Fru Melchior!

Iforgaars Eftermiddag forlod jeg det hjemlige Holsteinborg og endnu ved Afskeden bad Grevinden mig hilse Dem meget og gjentog at hun glædede sig til i Byen at gjøre Deres nærmere Bekjendtskab; hun og Greven komme ikke afsted før imorgen da hun har ligget i de sidste Dage og været meget lidende. Det var en varm Tour; i over 20 Grader, kjørte jeg til Korsøer; her jeg traf sammen med Robert Watt der kom fra Silkeborg og skulde til Fyen hvor Kammerherre Sehsted Juul havde indbudt ham paa Miromara troer jeg Stedet hedder, en Bygning der er reist ved store Belt for der at tage Sø-Bade. Igaar morges da jeg gik ombord på Eyderen mødte jeg Grev Moltke-Hvitfeldt som havde været til Barnedaab paa Espe og nu vilde hjem til Glorup, jeg fik hans Omfavnelse og Tilskyndelse om at komme snart til ham. Jeg vil ogsaa gjerne komme der imedens Enkegrevinde Moltke er der, det vil imidlertid forkorte Opholdet paa det rige Frijsenborg. Jeg naaede igaar Aarhus til Klokken halv fire og Frijsenborg henimod sex. Herrerne vare paa Jagt og kom først hjem et Qvarteer senere end jeg og vi samledes da ved Bordet Klokken halv syv. Grevinden er sød og elskelig som altid, hun tog saa hjerteligt mod mig og jeg er særdeles smukt indqvarteret. Slottet overgaaer i Pragt alle vore andre Slotte; Dagligstuen, den forrige Riddersal, har endnu sin gamle Størrelse men med et kosteligt indlagt Gulv og et praktfuldt broget og forgyldt Loft, Spisestuen er ligesaa straalende og Korridoren er riig og smagfuld med al fresco , der strækker sig til alle Gange og alle Høider, selv op i tredie Etage, hvor man har Udsigt fra de høie Taarne; dog er Omsigten ikke viid, Alt er Skov og atter Skov, Luften er dertil saa diset at man seer kun som en tyk Dunstkreds rundt om. Strax efter Middagsbordet kom Bud at der var Skovbrand; Greven og Sønnen reed der ud, i Dag er Ilden slukket, men rundt om i Skovene visne flere Bøgetræer i denne saa vedvarende Varme; alle de unge Plantninger gaae tilgrunde. Idag er Herrerne igjen paa Jagt, jeg misunder dem ikke, det er mig saa varmt at jeg ikke har Mod til at gaae ned i Haven. Mit Værelse vender mod Nord og er saaledes eet af de kjøligste. Cancellieraad Ditzel har allerede i Dag været at see til mit Been og mener at jeg nu skal lade det skjøtte sig selv, det er kun den stærke Varme som foraarsager Ulempen og at det ikke var mig behageligt at kjøre igaar. Iaften ventes Bloch og hans Frue, om de komme saa tidligt at de tage Deel i Middagen halv syv vides ikke. Imorgen holder Komtesse Agnes sin første Altergang. Jeg bragte Grevinden Deres venlige Hilsen, som hun paalagde mig at takke for og at gjengjælde. Deres Mand og Børn, hver især, vil De bringe min hjertelige Hilsen, ligesaa Fru Emilie Melchior og begge Døttrene. Til Fru Henriques skriver jeg med det første og sender da Reiserouten. Sophie Melchior, ligesom mine andre unge Veninder, mange Hilsener. Jeg tænker at Sommeren nok bliver ved endnu en tre Ugerstid; kunde man bare præsse Varmen i Skindsæk og lægge den paa Brændekammeret til Vinteren, det vilde være en heel Besparelse. Jeg venter imidlertid at vi ovenpaa denne spanske Sommer faaer en Madrid-Vinter med høi Snee og knagende Frost, men det er at holde Characteer og det bør sig Aarstiderne, som Menneskene. De erindrer, naar De glæder mig med Brev, at et saadant til Frijsenborg sendes over Aarhuus. Og nu lev hjertelig vel! i Tankerne er jeg paa det kjære, velsignede "Rolighed", hvor jeg veed, man med Deeltagelse erindrer

Deres taknemlige, ærbødige

H.C Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad