Dato: 23. august 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Frijsenborg, Søndag den 23 Aug. 1868.

Kjære Fru Melchior! I Tirsdags, Dagen efter min Ankomst hertil, skrev jeg til "Rolighed"; jeg har igjen saa trofast og kjærligt hørt derfra; takkede være de Alle! Mit Brev var lagt i Brevkassen, troer jeg, før Carl Bloch og hans Kone kom her; de boe paa samme Gang som jeg. Vi samles ved de mange Maaltider og desuden de enkelte Gange, Bloch har malet paa Grevinde Danneskjolds Portrait. Dette har nu faaet et langt smukkere Udtryk end før, og Bloch vil ikke gjøre Mere derved; han taler til mig om at reise herfra paa Tirsdag. Veiret har været varmt og smukt; nu, efter nogle stærke Tordenbyger, er det blevet koldt; Regnen strømmer ned og fylder Canaler og Gadekær. I de smukke Dage kjørte de Alle ud; jeg blev hjemme, da mit Been, efter Reisen herover, er blevet daarligt igjen. Lægen, Cancelliraad Ditzel, seer dagligt til det og har nu fundet paa kun at puddre det, da al Fugtighed gjør, at Huden gaaer itu; jeg har Brænden og Kløen deri; Humeuret er derfor ikke det bedste. Jeg sidder dagligt inde og har derfor i disse otte Dage bestilt Mere end i de sex à syv Uger paa "Rolighed". - - - Grevinden er, som altid, meget elskværdig, og jeg føler mig overalt let huusvant. - - - Frijsenborg selv er aldeles kongeligt i Bygning og Leven. De store Sale prange med Guld og Malning, Dørene ere rigt udskaarne, Corridoren har Marmorsøiler fra Belgien, Malning og Basreliefs. Her er et Taarn, der er indrettet til Rustkammer, rigt behængt med Vaaben og Harnisker. I Bibliotheket er [der] i Loftet Billeder af Tycho Brahe, Holberg, Oehlenschlæger, Kingo, Thorvaldsen etc. Alle Gulve ere rigt indlagte med forskjellige Arter Træ. Her er stor Opvartning af Tjenerskab, en Mængde prægtige Kjøretøier og smukke Heste. Jeg bliver her til Ugens Udgang, længere ikke, da jeg ellers næppe træffer Grevinde Moltke paa Glorup. Det vil være mig meget trist at komme til Byen igjen med mit Been daarligt som det for Lægens Trøst har Intet at betyde. De have Alle sagt "Ja, nu er det saa godt som helet; om et Par Dage er Alt forbi!". Saaledes kunne de blive ved, til der kommer Sandhed i: "Alt forbi!".

Mandag den 24 August. Igaar holdt jeg op med at skrive; jeg kom ind i en veemodig Stemning, der ikke burde slutte Brevet. Imidlertid løftede Stemningen sig til Digtning; maaskee engang Hartmann eller Gade giver den Melodie [hvorefter brevet gengives efter den bevarede del af original-brevet] Her er hvad jeg skrev og kaldte:

"Kommer aldrig igjen!"

Alt farer hen, som Vinden,

Her er ei blivende Sted!

Snart svinder Rosen paa Kinden,

Smilet og - Taarerne med.

Hvorfor være bedrøvet,

Hen farer Sorg og Fortræd;

Alt farer hen, som Løvet,

Tiden og Mennesket med.

Alt er Forsvinden, - Forsvinden!

Ungdom, dit Haab og din Ven.

Alt farer hen, som Vinden,

- Kommer aldrig igjen!

I dette Øieblik kom Posten, den indtræffer ikke om Søndagen, derfor havde vi ikke igaar Breve eller Aviser; idag i dette Øieblik, som sagt, kom Deres deilige, rige Brev, med Tilslutninger fra Frøken Louise og Harriette, bring dem min hjertelige Tak, senere skulle de faae den fra mig selv med Sort paa Hvidt. Deres Brev bar mig saa deiligt til Rolighed og lod mig see og fornemme alle kjære Mennesker der, lige til min lille pipsyge Ven: William. Paa Fredag skal jeg ret tænke paa ham, sende Hilsen med hver lille Fugl der flyver mod Øst, faaer han ikke Hilsenen da er det ikke min Skyld! Deres Brev bar mig ogsaa til Hellebæk og det gaaer mig som Dem, jeg længes efter Billes, men haaber at i Vinteren ville vi oftere sees. Blochs have Intet fortalt om Hollænderen, de ere i det Hele ikke meget meddelelige, dog har Fru Bloch bragt mig en særdeles Hilsen fra Tvillingerne, det tør jeg ikke nægte. Hun er nydelig, "ladylike" og behagelig i Omgang. Frøken Sara Krieger, som er her i Huset, er ogsaa en høist elskværdig Personlighed. I dette Øieblik ere de alle ude paa en Tour og ventes først hjem til Middag; i flere Vogne ere de kjørt, jeg sidder hjemme for at have Benet i Ro, der i Dag brænder og kløer saa jeg kunde tabe Humeuret, men det vil jeg ikke, Deres Brev ligger hos mig, jeg skriver Dem til, jeg taler med Dem, nikker til hele Kredsen paa "Rolighed", først og fornemlig til Dem og Deres Mand, dernæst til Dem Alle, Alle. Fru Emilie Melchior med sine prægtige Tvilling-Stjerner sender jeg tusinde Hilsener og til Dem selv kjære Fru Melchior lægger jeg ved den bageste, ubeskrevne Side, Blomster og Blade fra Frijsenborg. Snart hører De fra mig igjen, sikkert før jeg flyver herfra.

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Niels Oxenvad