Dato: 29. august 1868
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Frijsenborg d 29 August 1868.

Kjære Fru Henriques!

Smukke Dage tilbragte jeg paa Holsteinborg, det var deilig varm Sommer, hele 22 Graders Varme; Aftnerne saa stille, Solnedgangen saa smuk, Svanerne laae ude paa Vandet. Ind i min Stue, lød fra Kirken, tæt ved, Orgelmusik og Sang. I Søndags otte Dage reiste jeg derfra; Greven og Grevinden vilde til Badet Soden, ikke langt fra Frankfurth. Jeg kom Mandag-Aften til Frijsenborg, der er blevet en storartet Bygning med Sale som prange i Guld og Farver; Lofterne have maurisk Pragt, Billeder og Basreliefs, Gulvene ere af forskjellige Slags Træ, mosaikartet indlagt. Alt er kongeligt! Menneskene fortræffelige og jeg kunde have tilbragt her smukke Dage havde jeg ikke det Uheld at det igjen gaaer tilbage med mit stødte Been. Det var lægt hvor jeg stødte mig, men herovre gik der Hul paa det, alle de Steder hvor jeg havde baaret Hefteplaster; nu fik jeg Pudder, som skaldede den syge Hud af, men den skaldede ogsaa den friske, tynde Hud af det egentlige syge Sted og jeg er nu ført tilbage til Begyndelsen; det gjør mig trist, og mange Dage har Humeuret været ilde. Jeg har ikke kunnet tage ud med de Andre, hjemme sad jeg og fik Griller; smukkest løftede sig dog [min] Stemning hvor den blev til Poesi, og her har De et saadant Digt som jeg haaber at Gade, eller Hartmann, sætter Musik til.

"Kommer aldrig igjen!"

#

Alt farer hen som Vinden,
Her er ei blivende Sted,
Snart svinder Rosen paa Kinden,
Smilet og - Taarerne med!

#

Hvorfor være bedrøvet,
Hen farer Sorg og Fortræd;
Alt farer hen, som Løvet,
Tiden og Mennesket med!

#

Alt er Forsvinden, - Forsvinden!
Ungdom, dit Haab og Din Ven!
Alt farer hen, som Vinden,
Og kommer aldrig igjen!

--

Imorgen tænker jeg paa at forlade Frijsenborg og gaae til Glorup ved Nyborg, hvor Grev Moltke-Hvitfeldt venter mig; mere end en Uges Tid bliver jeg der neppe og flyver saa, om Gud vil, til Kjøbenhavn; der har jeg den Ubehagelighed at maaskee Frøken Hallager siger sin Leilighed op og saa er jeg huusvild, jeg som nu i hele Sommeren havde Værelser staaende ledige for at eie et sikkert Vinterhjem. De og Deres Mand tænke paa at reise; det bliver koldt i Schweiz og jeg er i Forlegenhed derfor at give en Reiseroute. Jeg foreslaaer imidlertid to, den første, at gaae fra Hamborg over Eisenach og Nürnberg til München, derfra over Lindau ind i Schweiz, eller fra Hamborg over Frankfurth i største Fart til Basel og Neufchatel (Hotel Bellevue) og da til Lausanne, (Hotel beau rivage nede i Ouchy, der er Forstad til Lausanne), besøge, eller boe, i Montreux og herfra Udflugter; da til Genf og over Mont Cenis til Milano, blive lidt ved Comosøen, eller paa Øen i Lago-magiore og da hjem over Verona, Venedig, Vien og Prag. Jeg skal udførligere give Dem Reisen dersom De bestemmer Dem dertil, men De maa anvende mere end fire Uger, ringere end sex gaaer det ikke. Hils kjærligt Deres Mand, Pleiemoder8 og Børn, den unge "Etatsraadinde", samt Vennerne, som komme i Deres gjæstfrie Hjem.

Hjerteligst H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 180-83)